1000 landdistriktsadresser i Mariagerfjord mangler adgang til den digitale motorvej

1. juni 2021

Af Klaus Hansen 1000 landdistriktsadresser i Mariagerfjord mangler adgang til den digitale motorvej. Regeringen har netop offentliggjort årets bredbåndspulje, der har til formå at sikre landzoneadresser med dårlig internetløsning bedre vilkår.Disse adresser har de seneste dage modtaget besked i deres e-boks, om at de er berettiget til at gå sammen med naboerne om at søge…

Af Klaus Hansen

1000 landdistriktsadresser i Mariagerfjord mangler adgang til den digitale motorvej.

Regeringen har netop offentliggjort årets bredbåndspulje, der har til formå at sikre landzoneadresser med dårlig internetløsning bedre vilkår.
Disse adresser har de seneste dage modtaget besked i deres e-boks, om at de er berettiget til at gå sammen med naboerne om at søge tilskud til at få sat fart på internettet.

Vi rykker et lille skridt hvert år, og pt. er der knap 1000 adresser tilbage på listen med husstande der har mindre end 10 mbit download fastslår Jens Lykke, der er Mariagerfjord Kommunes konsulent på området.

Coronaen har understreget betydningen af god digital infrastruktur, og mange borgere i vores landdistrikter har oplevet store udfordringer, når hele familien samtidigt skal gå online fortsætter han.

Pt. er der registreret ca. 50.000 adresser på landsplan med adgang til puljen , men endnu flere oplever dog alligevel udfordringer. 10 mbit er ingen høj hastighed, så selvom man ligger over denne grænse kan der alligevel være udfordringer. Derfor er der endnu flere der efterspørger bedre løsninger

Ligeledes er der mange i de større byer der er langt fra Regeringens 2020-målsætning om hurtigt internet til alle. Definitionen på hurtigt internet er 100 mbit.

Proceduren hen i mod et tilskud fra bredbåndspuljen er, at en gruppe af husstande der opfylder tilskudsbetingelserne går sammen om et projekt. Kravet er at de skal ligge i et naturligt sammenhængende geografisk område, og at man er villig til at bidrage med en egenfinansiering på minimum 4000 kr pr. husstand. Herudover garanterer kommunen en medfinansiering på yderligere 2000 kr på adresse.

I 2020 var vi heldige at have i alt 18 projekter, hvoraf 6 fik tilskud fra puljen. Nogle af de projekter, der ikke opnåede tilskud, har dog efterfølgende – i god dialog med teleudbyderne – alligevel en udrulning undervejs slutter Jens Lykke.

Det afgørende er jo at vi finder gode løsninger, og kommunen står klar med rådgivning og altså også en økonomisk håndsrækning.

Det er en del af Mariagerfjord Kommunens landdistriktspolitik, at kommunen hænger digitalt sammen. Derfor arbejdes der målrettet på at finde løsninger både i forhold til bredbånd og mobiltelefoni.
I forhold til Bredbåndspuljen afholder Energistyrelsen et åbent informationsmøde onsdag den 16.juni i Års. I øvrigt kan man på Energistyrelsens hjemmeside http://www.ens.dk/bredbaandspulje finde alle relevante informationer om puljemidlerne.