Alarm 112

14-1500 liter dieselolie stjålet

Redaktion
Af Redaktion 15. september 2023

Mellem tirsdag den 12. september kl. 15 og torsdag den 14. september kl. 14.15 har ukendte gerningspersoner været på spil i en lade på Volstrupvej i Døstrup. Her er der dieselolie, der især har været udbyttet. Det oplyser Jesper Fredsgaard, politiassistent i Hobro og uddyber:

– Man har skaffet sig adgang til en lade, hvorfra man har stjålet mellem 14-1500 liter dieselolie fra en tank. Der er muligvis også stjålet noget fra en traktor. Derudover har man stjålet en luftkompressor.

Der kunne ses nogle hjulspor på marken og sagen undersøges fortsat. Har du oplysninger i sagen, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.