Mariagerfjord og omegn
15 årig fra Skive vinder 7.000 kr. i Hobro
.Følgende er sendt til Fjordavisen fra Bente Nygaard, HIK Bowling: HIK Bowling kan i år fejre 20 års jubilæum. I den forbindelse har klubben afholdt bowlingstævne i Bowl’n Fun Hobro i weekenden d. 24 og 25. august 2013. Stævnet havde starter fra 9-19 lørdag og fra 9-18 søndag og der var ialt 109 forskellige personer […]
.
Følgende er sendt til Fjordavisen fra Bente Nygaard, HIK Bowling:
HIK Bowling kan i år fejre 20 års jubilæum. I den forbindelse har klubben afholdt bowlingstævne i Bowl’n Fun Hobro i weekenden d. 24 og 25. august 2013.
Stævnet havde starter fra 9-19 lørdag og fra 9-18 søndag og der var ialt 109 forskellige personer forbi Hobro og spille bowling den weekend. Spillerne kom fra hele landet – helt fra Hirtshals, Odense og København for at deltage i kampen om førstepræmien på 7.000 kr. I alt blev der spillet 939 serier og den højeste serie var på 265 kegler.
Søndag aften efter sidste start, var der præmieoverrækkelse og inden vi gik i gang med kom HIK’s Venner forbi ved formand Anders Mucial og bestyrelsesmedlem Ole Drensgaard. De ville gerne lykønske klubben med de 20 år og overrakte en stor check på 10.000 kr. som bowlingklubbens formand Jens Støvring modtog. Klubbens kasserer fik overrakt den “ægte” check til klubbes regnskab. Det var en overrasket formand og kasserer der umiddelbart efter afsløringen ikke vidste hvad de skulle sige – andet en tak selvfølgelig. En check som vil gøre stor nytte i en lille klub og jeg er sikker på, at checken nok skal komme bla. vores ungdomsafdeling til gode. Klubben har pt. 10 ungdomsspillere i alderen fra 5-18 år og der er jo altid plads til en til.
Så var der selve præmieoverrækkelsen fra stævnet som tilskuerne spændt ventede på. Stævnet var nemlig sat sådan op, at det ikke kun var de øverste der vandt. Blandt andet var der 1.000 kr. kontant til de spillere som blev hhv. nr. 100, 200, 250 og 300. Så alle har mulighed for at vinde en stor præmie.
Nr. 1 og vinder er førstepræmien på 7.000 kr. blev en 15 årig ungdomsspiller fra Skive Daniel Klemmensen. For at deltage i et seniorstævne skal man være fyldt 15 år, og Daniel var netop fyldt 15 i juni, så det var hans første seniorstævne overhovedet. Det var også Daniel der lavede den højeste serie på 265 kegler. Umiddelbart efter det flotte resultat og før det lå klart, at han ville vinde, vidste han ikke hvor han skulle gøre af sig selv. Han fór rundt som en hvirvelvind, da resultatet på 645 kegler over de 3 serier var hans absolutte personlige rekord. Et meget flot resultat af så ung en spiller. Nr. 2 og vinder af andenpræmien på 4.000 kr. blev Michael Brunebjerg fra Odense.
HIK Bowling var meget tilfreds med den store opbakning til vores stævne og takker både Bowl’n Fun i Hobro for et velfungerende center og takker Bowl’n Fun og Sparekassen Hobro fordi de har været så villige til at støtte stævnet med fine præmier.
Bente Nygaard, HIK Bowling.