Nyheder

2 danske mesterskaber til Hadsund Roklub

Af Klaus Hansen Peter Rytter Munk var helt urørlig, da årets DM i U23 klassen blev afviklet på Sorø Sø. Efter først på sæsonen at have roet dobbeltsculler var Peter vendt tilbage til singlesculleren i forsøget på at genvinde sidste sæsons DM i netop U23 klassen. Min makker og jeg formåede ikke at tilpasse teknikken […]

2 danske mesterskaber til Hadsund Roklub
4. juli 2016
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

Peter Rytter Munk var helt urørlig, da årets DM i U23 klassen blev afviklet på Sorø Sø. Efter først på sæsonen at have roet dobbeltsculler var Peter vendt tilbage til singlesculleren i forsøget på at genvinde sidste sæsons DM i netop U23 klassen.

Min makker og jeg formåede ikke at tilpasse teknikken til hinanden i dobbeltsculleren, så vi kunne begå os på internationalt niveau udtalte Peter Rytter Munk, som begrundelse for at samarbejdet i dobbeltsculleren var stoppet.

Peter formåede så til gengæld til fulde at ramme sidste års høje niveau i singlesculleren, da DM finalen i singlesculler blev roet lørdag eftermiddag. Trods kraftige regnbyger ned over banen formåede Peter at drive den smalle båd frem over banen til en sikker sejr foran roere fra hhv. Roskilde og Haderslev.

Trine Toft Andersen ville ikke stå tilbage for Peters flotte præstation. Jeg er ved at være på højde med mit tidligere niveau lød det fortrøstningsfuldt fra Trine inden opvarmningen, og det store publikum blev da også vidne til en fornem præstation af Trine, der som Peter teknisk formåede at styre den smalle singlesculler under de vanskelige forhold i mål og dermed ny dansk mester i U23 klassen var Trine 7 sekunder foran en roer fra Odder med roere fra Roskilde og Næstved på de følgende pladser.

.

Ny folder fra Hadsund Dyrehave

Læs også: Ny folder fra Hadsund Dyrehave

Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Læs også: Enden på historien for de strandede både i Mariager Fjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev