.
Politiet forventer, at antallet af anmeldelser vil vokse i løbet af de næste dage. Det fortæller TV2 Nord.
Der var som sædvanligt tyveknægte på spil i de nordjyske hjem juleaften.
Indtil videre har Nordjyllands Politi modtaget 21 anmeldelser om juleindbrud, Det viser den seneste optælling, der blev foretaget klokken 7.00 fredag morgen.
– Det er klart, at det tal vil vokse i løbet af de næste dage. Her vil flere borgere, der har været væk fra deres bolig i julen, først opdage eventuelle indbrud, når de kommer hjem, fortæller vagtchef Bruno Brix til TV2 Nord.