Nyheder
225 træer blev i dag uddelt i Arden
Af Klaus Hansen Kommunen havde i dag arrangeret åbent hus i de fire største byer – I Arden kunne du i dag ved stationen få et træ med hjem til haven, kaffe og kage og en snak med flere lokale byrådpolitikkere. Fællesrådet Arden har i dag delt 225 små egetræer ud til private, grundejerforeninger og […]
Af Klaus Hansen
Kommunen havde i dag arrangeret åbent hus i de fire største byer – I Arden kunne du i dag ved stationen få et træ med hjem til haven, kaffe og kage og en snak med flere lokale byrådpolitikkere.
Fællesrådet Arden har i dag delt 225 små egetræer ud til private, grundejerforeninger og til børnehaverne i byen, fortæller lokalpolitiker og formand for Fællesrådet Arden, Jens Riise Dalgaard. I fællesrådet Arden arbejder vi på forskelligvis for at få skoven mere ind i byen. I dag har været en god dag med god interesse fra mange i Arden om at få mere beplantning i Arden og på den måde få trukket vores store nabo, Rold Skov ind i byen, slutter Jens Riise Dalgaard.
Åbent hus arrangementet er en del af et fælles initiativ fra TV2Nord, DR P4 Nordjylland, regionen og de 11 nordjyske kommuner, som i hele uge 36 stiller skarpt på det, der gør os stolte af at være nordjyder.
– Byerne i Mariagerfjord Kommune udvikler sig forskelligt og derfor skal vilkårene for byernes udvikling også være forskellige. Det er afgørende at se byernes forskellighed som en styrke, der gør det muligt at fokusere på den enkelte by adskilt. Samtidig med at vi ser på kommunen som en helhed. Kun på den måde sikrer vi en kommune, hvor det er attraktivt at bo, leve og arbejde, siger borgmester Mogens Jespersen.
.