.
Pressemeddelelse:
Investerings- og formuerådgiver Dorthe Kragh, Hobro, kan den 15. juli 2014 fejre sit 25 års jubilæum i Spar Nord Bank.
Den mangeårige karriere startede i Himmerlandsbanken i Hobro. Efter endt uddannelse var hun i en årrække tilknyttet Spar Nord Hobro herunder Søndre afdeling på Skovvej.
Siden 2001 har Dorthe været tilknyttet Bankens Formuecenter, først med base i Hobro og nu med base i Hovedsædet i Aalborg, her servicerer hun kunderne i Spar Nords afdelinger i hele Himmerland.
Jubilaren har gennemført en solid teoretisk bankuddannelse, er uddannet salgstræner og investeringsrådgiver, hun har senest gennemført en omfattende formuerådgiveruddannelse, rettet mod både privat- og erhvervskunder.
Dorthe bor sammen med sin mand og to drenge udenfor Hobro. Fritiden bruges bla. på familie og venner, bestyrelsesarbejde og gåture i den smukke natur omkring Hobro.
Jubilæet fejres under private former.