.
. Det fortæller TV2 Nord.
Det lykkedes i dag ikke anklagemyndigheden at overbevise Retten i Aalborg om, at en 28-årig kvinde udviste uagtsomhed, da hun en aften i januar påkørte en kvinde på Nordre Ringvej i Hobro.
Ulykken skete, da kvinden krydsede vejen i forbindelse med et punkteret dæk. Den 28-årige kom kørende på vejen og opdagede intet, før hun ramte kvinden.
På den anden side af vejen stod hendes mand og en anden trafikant, som ikke så ulykken ske. De hørte blot et bump, da kvinden blev ramt.
Der er altså tale om, at der ingen vidner er til ulykken, og den 28-årige fremførte i retten, at hun kørte et sted mellem 70 og 80 kilometer i timen på et sted, man må køre 80.
– Efter ulykken har min klient mødtes med den afdødes familie og forklaret sig, og det har gjort indtryk på familien og retten. Den her sag er et af de tilfælde, hvor den afdøde og/eller min klient har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, siger forsvarsadvokat Bent Holmberg.
Retten var altså enig i, at kvinden ikke har udvist uagtsomhed og dermed frifindes hun for uagtsomt manddrab.