Mariagerfjord og omegn

286.675 kr. indsamlet i Mariager Fjord kommune

286.675 kr. indsamlet i Mariager Fjord kommune
Redaktion
Af Redaktion 15. april 2013

.
Godt 53 indsamlere var søndag d. 7. april på benene for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse i Assens Mariager området.

De samlede 50.400 kr. ind, hvilket er et meget flot resultat.
Mariager fjord samlede 286,675 kr. ind mod 256.323 kr. i 2012

På landsbasis blev resultatet 33.912.800 millioner kroner.

Der skal lyde en stor tak til de friske indsamlere og til bidragyderne. Ligeledes en stor tak til Sine Danmark og Anders Pedersen, som stod for optælling i Østjysk Bank i Mariager og til Frits Sørensen og Solveig Poulsen, som stod for optælling og kaffe i Sparekassen i Assens.

Bagerne i Assens og Mariager takkes for grovbrød og wienerbrød. Brugsen i Assens takkes for øl og vand. Brugsen i Mariager takkes for ost og pølse.

Også en tak til de mange butikker, hvor bøtterne stod i ugen op til indsamlingen.

Kræft berører os alle på et eller andet tidspunkt i vores liv
Hver 3. dansker får kræft de to andre bliver pårørende.

Kræftens Bekæmpelse arbejder for, at færre får kræft, at flere overlever kræft og at livet efter kræft bliver bedre. Jo mere støtte de får, desto større forskel kan de gøre.

De penge, du samler ind, går til at støtte Kræftens Bekæmpelse arbejde for et liv uden kræft. For at nå dette mål arbejder vi med tre hovedområder: Forskning, forebyggelse og patientstøtte. Og penge er styrke i dette arbejde. Uden penge ingen forskning. Uden penge ingen støtte. Uden penge ville kræften vinde til sidst. Derfor er den bedste kamp mod kræft dig – tak for din støtte!

Sådan bruger Kræftens Bekæmpelse 100 kr.

Forskning 48 kr.
Forskning redder liv. Kræftens Bekæmpelse står for over halvdelen af kræftforskningen i Danmark. Og vi er i de seneste år kommet væsentlig længere i vores viden om, hvad kræft er, og hvordan kræftsygdomme forebygges og helbredes.

Patientstøtte 26 kr.
At støtte patienter er en vigtig del af vores arbejde. Vi har kræftrådgivninger over hele landet, og alle kan ringe gratis til Kræftlinien.

Oplysning og forebyggelse 19 kr.
Hvert 3. kræfttilfælde kan forebygges.
Derfor gør vi også meget ud af oplysning om forebyggelse.

De sidste 7 kr. går til administration.

På www.landsindsamling.dk kan man støtte og give et bidrag, og se resultaterne fra indsamlingen i de enkelte kommuner fordelt på regioner sammenlignet med sidste år.

Indsamlerne oplevede, at en del ikke var hjemme. De som egentlig gerne ville støtte kampen mod kræft har stadig muligheden for at støtte:

Du kan også støtte via SMS:
Send LAND50 til 1277 for at støtte med 50 kr.
Send LAND100 til 1277 for at støtte med 100 kr.
Send LAND150 til 1277 for at støtte med 150 kr.
Det koster alm. SMS takst.

Tak fordi du vil støtte Kræftens Bekæmpelse og være med i kampen mod kræft.

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler