Alarm 112

29-årig varetægtsfængslet for dødsfyrværkeri

.Den 29-årige mand, der fredag blev fremstillet i grundlovsforhør, er blevet varetægtsfængslet i 4 uger. Det fortæller TV2 Nord. Den 29-årige mand fra Hobro-området nægtede sig skyldig i salg af dødbringende krysantemumbomber, der nytårsaften dræbte tre mænd og kvæstede yderligere to.Han er nu blevet varetægtsfængslet i fire uger.Under grundlovsforhøret kom det frem, at den 29-årige […]

29-årig varetægtsfængslet for dødsfyrværkeri
Af Redaktion 2. januar 2015

.
Den 29-årige mand, der fredag blev fremstillet i grundlovsforhør, er blevet varetægtsfængslet i 4 uger. Det fortæller TV2 Nord.

Den 29-årige mand fra Hobro-området nægtede sig skyldig i salg af dødbringende krysantemumbomber, der nytårsaften dræbte tre mænd og kvæstede yderligere to.
Han er nu blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Under grundlovsforhøret kom det frem, at den 29-årige var nære venner med en af de afdøde. Da han blev afhørt om vennens død, brød han ud i stille gråd, mens han under resten af retssagen forholdt sig roligt.

– Sagen implicerer flere af hans kammerater, så selvfølgelig er han dybt ulykkelig over hvad der er sket, siger den 29-åriges forsvarer, Jan Poulsen.

Den 29-årige, der bor med sin kæreste og to børn, påstod selv, at han kun havde solgt familiepakker til de dræbte mænd bestående af batterier og raketter.
Han nægtede at have solgt ulovligt fyrværkeri, men forklarede i retten, at han selv tidligere har købt en krysantemumbombe til egen brug og fyret den af.
Det var offentlighedens hjælp, der førte til anholdelsen af den 29-årige familiefar.

– Henvendelser fra borgere har ført til ransagelser op sigtedes bopæl og et værksted, han har tilknytning til. Her fandt vi mere fyrværkeri, som forstærkede vores mistanke, siger vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Frank Olsen.
Anklager Karina Skou forlangte lukkede døre under grundlovsforhøret af hensyn til efterforskningen, men det blev afvist.

– Jeg er tilfreds med at han er blevet varetægtsfængslet. Det er en meget tragisk sag, siger anklager Karina Skou.
Manden er sigtet for at have forvoldt fare for andre jf. straffelovens § 252.

Endnu et dieseltyveri – Denne gang fra en lastbil på Gettrupvej

Læs også: Endnu et dieseltyveri – Denne gang fra en lastbil på Gettrupvej

Spirituspåvirket mand på elløbehjul ramte bil i Hobro – anholdt af politiet

Læs også: Spirituspåvirket mand på elløbehjul ramte bil i Hobro – anholdt af politiet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev