30.000 unge uden job og uddannelse: Hvad stopper dem?

En stabil, men bekymrende gruppe af unge voksne

Antallet af unge mellem 25 og 29 år uden job og uddannelse har forblevet stabilt siden 2018. Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er der i 2023 stadig 29.580 unge i denne situation – et tal der er højere end i 2016 og på niveau med 2018. Disse unge voksne er blevet en stadig mere synlig og voksende udfordring, der kræver opmærksomhed på både politisk og samfundsmæssigt niveau. Emilie Damm Klarskov, analysechef i AE, påpeger, at politikerne har stor fokus på de yngre aldersgrupper, men de ældre unge mellem 25 og 29 år bliver ofte overset.

Der er ingen tvivl om, at et væsentligt antal af disse unge voksne er blevet ladt tilbage i et system, der ofte ikke har formået at inkludere dem. Mange af dem har store udfordringer, der gør det svært at komme videre i både uddannelse og arbejdsliv. Ifølge analysen er det ikke kun mangel på kompetencer, der står i vejen, men også helbredsmæssige og sociale forhold, som hæmmer deres muligheder for at komme videre i livet.

Kvinder kæmper med psykisk helbred, mænd med kriminel baggrund

En af de mest markante forskelle mellem mænd og kvinder i denne gruppe er de psykiske lidelser. Kvinderne, der kun har grundskolen som højeste uddannelse, kæmper oftere med psykiske sygdomme. Over halvdelen af disse kvinder er diagnosticeret med en moderat psykisk lidelse, og en betydelig del lider af svær psykisk sygdom. Denne mentale udfordring gør det svært for dem at komme videre i livet og deltage aktivt i samfundslivet. Problemer med psykisk sundhed kan skabe store barrierer for både uddannelse og arbejdsliv, da det kræver både støtte og behandling at overvinde disse lidelser. Mange unge kvinder, som ikke har haft mulighed for at få hjælp til deres mentale sundhed, finder sig ofte fastlåst i et negativt mønster, der kan vare ved i mange år.

På den anden side viser analysen, at mændene i denne gruppe er langt mere overrepræsenterede, når det kommer til kriminalitet. Halvdelen af mændene med grundskolen som højeste uddannelse har været sigtet for en forbrydelse, og næsten en tredjedel har en betinget eller ubetinget dom på straffeattesten. Denne kriminelle baggrund gør det endnu sværere for mændene at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i samfundet. Kriminalitet har desværre ofte en selvforstærkende effekt, og det kan være svært at bryde ud af den negative spiral.

Komplekse sociale problemer

Det er ikke kun psykiske sygdomme og kriminalitet, der præger gruppen af unge uden job og uddannelse. En stor del af dem kommer også fra svagere sociale baggrunde, hvor familien har haft svært ved at støtte dem i deres vej gennem livet. Mange unge, som kommer fra svagere økonomiske forhold, har ikke haft de samme muligheder for at få støtte til at afslutte en uddannelse eller komme i gang med en karriere. Dette skaber et mønster af vedvarende sociale problemer, der ofte forstærker den udfordring, disse unge står overfor.

Der er også et væsentligt antal af de unge uden job og uddannelse, der modtager offentlig støtte, herunder uddannelseshjælp, ressourceforløb og fleksjob. Dette understreger, at mange af disse unge voksne er fanget i et system, der giver dem noget støtte, men ikke nødvendigvis de rette værktøjer til at få dem videre til et liv med arbejde eller uddannelse. Dette stiller krav om, at der skal gøres en ekstra indsats for at hjælpe disse unge videre.

Behovet for målrettede indsatser

Emilie Damm Klarskov understreger, at den nuværende situation ikke vil løse sig af sig selv. Det er ikke nok bare at håbe på, at disse unge voksne vil finde vej til uddannelse og job, da mange af dem står overfor langvarige og dybe problemer, der kræver målrettede indsatser. Hvis Danmark skal have succes med at få denne gruppe på fode, kræver det skræddersyede løsninger, der tager højde for både de sociale, psykiske og økonomiske udfordringer, som disse unge står overfor.

Det er klart, at der er et behov for øget opmærksomhed på denne gruppe unge voksne, som ofte bliver glemt i den politiske debat. Emilie Damm Klarskov påpeger, at der er et stort hul i politikernes fokus på de unge voksne mellem 25 og 29 år, og at der skal sættes ind med konkrete initiativer, der hjælper disse unge med at få et bedre liv. Det kræver både investering i psykologisk støtte og indsats for at hjælpe med at bryde den sociale arv, der kan være en hindring for mange af disse unge.

En investering i fremtiden

Selvom det kan være dyrt at sætte målrettede indsatser i gang for denne gruppe, vil det på sigt være en god investering for samfundet. Ved at hjælpe de unge med at få et job eller en uddannelse, vil de ikke kun få mulighed for at få et bedre liv, men det vil også føre til et mere produktivt samfund på længere sigt. Det er derfor vigtigt, at samfundet tager ansvar for at hjælpe disse unge voksne og sikre, at de ikke bliver efterladt.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd