Hobro og omegn
30 af byens borgere deltog i affaldsindsamling i Valsgård
Af Klaus Hansen Affaldsindsamlingen, der løb af staben i Valsgård borgerforenings anlæg ved bækken lørdag den 19-09-2020, blev igen et tilløbsstykke, hvor cirka 30 af byens borgerne på denne solskinsdag havde valgt at bruge nogle timer på at samle affald i naturen sammen. “Vi er glade for, at så mange borgere gang på gang møder […]
Af Klaus Hansen
Affaldsindsamlingen, der løb af staben i Valsgård borgerforenings anlæg ved bækken lørdag den 19-09-2020, blev igen et tilløbsstykke, hvor cirka 30 af byens borgerne på denne solskinsdag havde valgt at bruge nogle timer på at samle affald i naturen sammen.
“Vi er glade for, at så mange borgere gang på gang møder op og deltager i dette oprydningsarbejde i naturen”, udtaler formanden for borgerforeningen, Henning Jochumsen, som i øvrigt også glæder sig over opbakningen fra kommunen, dansk naturfredningsforening og ikke mindst den lokale Spar Købmand, der i dagens anledning gav rundstykker og pølser.
Derudover glæder han sig over, at affaldsmængden i området er faldet til næsten det halve i år og håber, at dette fortsætter. Han kan desuden ikke lade være med tænke på, om en del af dette skyldes de 16 nye skraldespande, der er sat op i området i år.