Alarm 112

34-årig mand fra Aalborg er idømt 90 dages betinget fængsel for hacking

34-årig får dom for ulovlig fildeling og hacking En 34-årig mand fra Aalborg er idømt 90 dages betinget fængsel for at have delt ophavsretligt beskyttet materiale gennem en fildelingstjeneste og at have hacket sig adgang til betalingstjenester og delt medieindhold derfra. National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har i en tilståelsessag ved Retten i Aalborg […]

34-årig mand fra Aalborg er idømt 90 dages betinget fængsel for hacking
Af Redaktion 15. november 2022

34-årig får dom for ulovlig fildeling og hacking

En 34-årig mand fra Aalborg er idømt 90 dages betinget fængsel for at have delt ophavsretligt beskyttet materiale gennem en fildelingstjeneste og at have hacket sig adgang til betalingstjenester og delt medieindhold derfra.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har i en tilståelsessag ved Retten i Aalborg fået idømt en 34årig mand 90 dages betinget fængsel for at have uploadet og delt ikke under 200 ophavsretligt beskyttede værker i form af film, tv-serier, bøger med videre.

Det er sket via fildelingstjenesten www.danishbytes.org i en periode fra begyndelsen af januar 2021 til september 2021. Sidst i perioden var den 34-årige desuden med til at drive tjenesten sammen med flere medgerningsmænd.

Manden er samtidig dømt for at have anskaffet og benyttet intetanende brugeres login-oplysninger til at hacke sig ind på abonnementsdrevne streaming- og medietjenester, eksempelvis TV 2 PLAY og Netflix, hvorefter han har uploadet indhold fra disse tjenester til fildelingstjenesten.

Den 34-årige blev ud over den betingede fængselsstraf idømt 80 timers samfundstjeneste.

Med en straf på 90 dages fængsel sendes der et signal om, at myndighederne tager krænkelser af ophavsretten alvorligt. Både bagmænd og brugere af ulovlige fildelingstjenester risikerer at få en dom. I denne sag har det været særligt skærpende, at den dømte har brugt intetanende medieabonnenters login-oplysninger til at hacke sig adgang til streaming- og medietjenester og derefter delt materiale derfra via fildelingstjenesten, siger Beytullaah Karacan, der er anklagerfuldmægtig hos NSK.

Sagen er en del af et større sagskompleks om ulovlige fildelingstjenester, der udspringer af en anmeldelse fra Rettighedsalliancen i 2018. Det har ført til, at en række af tjenesterne nu er lukket.

Groft hærværk på parkeret bil ved Hobro Idrætscenter

Læs også: Groft hærværk på parkeret bil ved Hobro Idrætscenter

Pas på falske billetter! Svindlere jagter din festivaldrøm

Læs også: Pas på falske billetter! Svindlere jagter din festivaldrøm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev