Alarm 112

3500 kr stjålet fra kro

Redaktion
Af Redaktion 7. december 2020

Af Carina Kondrup

Nordjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om et indbrud i Nørager Kro, Jernbanegade 6, 9610 i Nørager. Det er sket i tidsrummet mellem lørdag d. 28/11 kl. 22.15 og torsdag d. 3/12 kl. 20.

Her har indbrudstyvene skaffet sig adgang til kroen ved at bryde et vindue op.

Fra kroen er det stjålet kontanter fra kasseapparatet og en ekstra pose med kontanter. I alt er der stjålet 3500 kr.

Har du set eller hørt noget mistænkeligt? Så kan Nordjyllands Politi kontaktes på 114.