Navne
40 år i SuperBrugsen: Helle Olesen fejrer jubilæum
I dag markerer en særlig dag for SuperBrugsen i Hadsund, hvor Helle Olesen fejrer 40-års jubilæum som ansat i butikken.
Gennem fire årtier har Helle været en central del af dagligdagen i butikken, især som ansvarlig for frugt- og grøntafdelingen.
Helle Olesen blev ansat som 21-årig i 1985. Hun blev hurtigt udvalgt til at lede den dengang nye køleafdeling for frugt og grønt, og under hendes ledelse er afdelingen vokset betydeligt. I dag udgør den over 11 procent af butikkens samlede omsætning.
Udviklingen i sortimentet og kundernes stigende bevidsthed om kvalitet har været centrale temaer gennem årene. Samtidig har Helle og hendes team arbejdet målrettet for at reducere madspild, blandt andet med succesfulde initiativer som madspildsposer, der er blevet populære blandt kunderne.
Jubilæet fejres i butikken
Jubilæet fejres i dag fra kl. 14 til 16.30 i SuperBrugsen, hvor kunderne kan nyde lidt til ganen og deltage i en spændende konkurrence på butikkens Facebook-side om at vinde et mini-køleskab. Derudover er der gode tilbud, som markerer den festlige anledning.
Helle Olesen er en respekteret medarbejder, og har bidraget til at give grøntafdelingen Superbrugsen Hadsund et stærkt renommé.
Senere fejres jubilæet privat med familie, venner og kollegaer. Helle Olesen bor i Hadsund med sin mand og har tre voksne børn.
Fjordavisen ønsker stort tillykke med det flotte jubilæum til Helle!