Hobro og omegn
40 års jubilæum
Jubilar hædret i Odd Fellowlogen nr. 72 Himbria, Hobro
Af Lone K. Hansen
Asker Erland Pedersen havde den 25. januar 2022 40-års jubilæum i loge nr. 72 Himbria Hobro.
Dette blev den 14. februar fejret i logen, hvor han blev hædret med Odd Fellow Ordenens 40 års Hæderstegn.
Tilstede til aftenens overrækkelse var også Askers kone, Karen Pedersen samt døtrene Marlene og Charlotte Pedersen. En vellykket aften med mange rosende ord til jubilaren.
Asker Pedersen blev indviet i Ordenen 25. januar 1982. Igennem alle disse år har Asker Pedersen haft en del poster i logen bl.a. som højre assistent hos Undermesteren, venstre assistent ved Ceremonimesteren, og ikke mindst som Skatmester i 4 år.
I dag er Asker Pedersen Organist som er et meget betroet job især når der er gradarbejde i logen. Dette job har han bestridt siden 2007.
Ligeledes har Asker Pedersen også været med i nogle af logens mange udvalg nemlig sygeudvalget, revisionsudvalget, foredragsudvalget. Han er en af de brødre som man med sikkerhed kan møde i logen den ene mandag efter den anden.
Asker Pedersen var også en af de store drivkræfter da man byggede logen på Smedevej i 2012. Han var meget flittigt mødende og gjorde en stor indsats både med selve Loge-bygningen, samt det udhus, som han var en af hovedkræfterne bag. Pludselig opdagede man, at der var for lidt plads i selve logen, så tog Asker affære og fik samlet nogle frivillige til at få opført dette udhus.
Stort tillykke til Asker med 40-års jubilæet.
Læs også: