.
Pressemeddelelse:
Efterårets store sportslige succes hos Hobro IK har fået interessen for klubbens Facebook-side til at eksplodere. Antallet af fans er næsten firedoblet, og et enkelt videoindslag fra omklædningsrummet hos Nordic Bet Ligaens dukse er blevet set af mere end 46.000 mennesker.
Møder man en mandlig hobroenser mellem 18 og 24 år, er der stor sandsynlighed, at han er fan af 1. divisionsholdet fra Hobro IK. Det er i hvert fald fakta, hvis man skal tro besøgsstatistikkerne fra klubbens Facebook-side. Her er der i skrivende stund omkring 3.700 fans, der følger Nordic Bet Ligaens tophold, og den nævnte målgruppe er klart i overtal.
Det er naturligvis ikke mange i sammenligning med de flere end 150.000, der i øjeblikket følger FC København på Facebook. Men i betragtning af, at byen Hobro blot rummer 11.750 indbyggere, er antallet imponerende. Og det er ikke kun i Hobro og i byerne omkring Mariager Fjord, at interessen for de gulblusede fra Østerskoven vokser. Der er i dag fans fra 44 lande, der modtager opdateringer fra klubbens Facebook-side med USA, Indien, Sverige, Egypten og Pakistan som de største lande.
Det er tydeligt at se, at efterårets store sportslige succes har smittet af på interessen for at følge klubbens opdateringer på det populære sociale medie. Ved slutningen af sæsonen 2012/13 var der blot omkring 1.000 fans på Facebook-siden, men inden længe forventes tallet at runde 4.000.
Efter en sejr i efterårets sidste udekamp mod Marienlyst blev en video med en jubelscene fra omklædningsrummet lagt på klubbens Facebook-side. Videoen er indtil videre blevet set af flere end 46.000 mennesker, hvilket er udtryk for en viral spredningseffekt udover det sædvanlige.
I en samlet opgørelse over den virtuelle fanskare hos Superligaens og NordicBet Ligaens klubber er Hobro IK nu også blandt de 20 største klubber i Danmark.
Det betyder meget for spillerne, at de kan mærke den store opbakning til holdet, der blandt andet kommer til udtryk på Facebook og klubbens egen hjemmeside. Vi er stolte af, at vi er nu er blandt de 20 største klubber i Danmark målt på fanskaren på Facebook, siger sportschef Jens Hammer Sørensen.
Udover Hobro og de øvrige byer omkring Mariager Fjord kommer hovedparten af den virtuelle fanskare fra Aalborg, Aarhus, Randers og København i den nævnte rækkefølge.
46.000 kiggede ind i omklædningsrummet
6. februar 2014
.Pressemeddelelse:Efterårets store sportslige succes hos Hobro IK har fået interessen for klubbens Facebook-side til at eksplodere. Antallet af fans er næsten firedoblet, og et enkelt videoindslag fra omklædningsrummet hos Nordic Bet Ligaens dukse er blevet set af mere end 46.000 mennesker. Møder man en mandlig hobroenser mellem 18 og 24 år, er der stor sandsynlighed,…