495 børn i Hobro går solsikre på sommerferie

10. juli 2024
495 børn i Hobro går solsikre på sommerferie

Skygge, solhat og solcreme. 495 børn i Hobro er ekstra godt klædt på til sommerferie med de tre solråd i frisk erindring. De har nemlig leget sig solsikre med solkampagnen SolSikker, som Derma og Børneulykkesfonden står bag, hvor børnehaver og legestuer lærer om solbeskyttelse på en sjov og lærerig måde. På landsplan har 46.000 børn deltaget i kampagnen i år.

Kampagnen har til formål at lære børn om solbeskyttelse med udgangspunkt i et sjovt og involverende læringsmateriale. I år har 900 legestuer og institutioner landet over leget med.

For tiende år i træk afholder Børneulykkesfonden og Derma kampagnen SolSikker, som inspirerer børnehaver til en sjovere læring om solbeskyttelse og god adfærd i solen.

Det er sjovt at blive solsikker i Hobro
I Hobro har de 495 børn danset, sunget og leget sig solsikre med den gratis solpakke. Pakken består af en række aktivitetslege, sange, danse, solcreme fra Derma, vendespil, minibøger om Sille Solhelt, tegninger til farvelægning, solsikkefrø, en badebold og meget mere.

Læringsmaterialet er udviklet af en pædagogisk konsulent for at sikre, at det passer til børnenes udvikling. Det skal være sjovt og lærerigt, for sådan klæder vi bedst de små på med gode solvaner, udtaler Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden.

Husk at være ekstra opmærksom ved vand
Rigtig mange børn og voksne er gode til at trække i skyggen, når solen for alvor raser midt på dagen og til at køle sig ned i vandet, når solen steger. Dog skal du være ekstra opmærksom, hvis du vælger at nedkøle dig i vandet, da vand reflekterer solens stråler. Derudover er det svært at vide, hvis man er blevet solskoldet, da vandet er nedkølende for huden. En solskoldning vil dermed først blive synlig, når du vender hjem senere på dagen og så er det desværre for sent at forebygge en solskoldning.

Når huden først bliver rød, er skaden sket, og særligt børn er vigtige at smøre grundigt ind, da deres hud stadig er ekstra sart. Børn, der hverken kan kravle eller gå, skal gerne helt holdes i skyggen, lyder det fra Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden.

Marketingchef fra Derma, Mette Bohnstedt, fortsætter: Derudover er det vigtigt altid at gensmøre sig med solcreme, når børnene har badet eller svedt, da selv vandfast solcreme mister noget af virkningen efter en tur i vandet. Vi anbefaler, at du smører dem ind 15 minutter, inden de går ud og bader igen, så solcremen kan nå at trænge ordentlig ind i huden.

Målet med SolSikker-kampagnen er, at vi husker børn, forældre og det pædagogiske personale på vigtigheden af solbeskyttelse. Gennem sjove lege og aktiviteter lærer børnene om de tre solråd og vi håber, at mange danske børnefamilier går sommerferien i møde med gode solvaner helt frisk i hukommelsen, afslutter Mette Bohnstedt, marketingchef i Derma.

Solsikker sommer: Husk de tre solråd

Skygge: Den mest effektive solbeskyttelse er at opholde sig i skyggen. Søg derfor skygge i tidsrummet fra kl. 12-15, hvor solen er højest på himlen, og når UV-indekset er 3 eller mere. Husk: Børn, der hverken kan kravle eller gå, skal altid anbringes i skygge.

Solhat: Solhatten skal have en bred skygge, der dækker ansigt, nakke og ører.

Solcreme: Anvend som minimum faktor 15, og smør kroppen godt ind. Husk også ansigt og nakke, selvom der anvendes solhat. Påfør solcremen 15 minutter, inden I skal udenfor. Smør ad to omgange, så det samlede lag solcreme bliver tykkere. Vælg en solcreme, der er svanemærket, uparfumeret og allergimærket. Husk at gensmøre, når I har badet eller svedt.

Læs mere på www.solsikker.com

Hobro og omegn

Se flere artikler