Nyheder

5 folketingspolitikere kommer på virksomhedsbesøg

Af Klaus Hansen Mandag d. 22. august kommer 5 folketingspolitikere på virksomhedsrundtur i Nordjylland. Første stop på turen er hos Aage Vestergaard Larsen i Mariager, hvor de skal se, hvordan den lokale virksomhed har skabt vækst og stærke forretningsgrundlag igennem bæredygtighed. Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE) har arrangeret turen. NBE er et offentligt-privat samarbejde […]

5 folketingspolitikere kommer på virksomhedsbesøg
11. august 2016
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

Mandag d. 22. august kommer 5 folketingspolitikere på virksomhedsrundtur i Nordjylland.

Første stop på turen er hos Aage Vestergaard Larsen i Mariager, hvor de skal se, hvordan den lokale virksomhed har skabt vækst og stærke forretningsgrundlag igennem bæredygtighed.

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE) har arrangeret turen. NBE er et offentligt-privat samarbejde mellem bl.a. kommuner, erhvervscentre og private virksomheder.

Tidligere dækkede samarbejdet kun Aalborg og Hjørring, men nu har virksomheder fra hele Nordjylland mulighed for at deltage og Aage Vestergaard Larsen er den første virksomhed i Mariagerfjord kommune der deltager.

Følgende politikere har tilmeldt sig arrangementet:

· Søren Gade, Folketingsmedlem (Venstre)

· Lise Bech, Folketingsmedlem (Dansk Folkeparti)

· Bent Bøgsted, Folketingsmedlem (Dansk Folkeparti)

· Torsten Gejl, Folketingsmedlem (Alternativet)

· Ane Halsboe-Jørgensen, Folketingsmedlem (Socialdemokraterne)

· Arne Boelt, Borgmester i Hjørring (Socialdemokraterne) og næstformand i NBE

Programmet for dagen:

10:00 Afhentning Aalborg / Aalborg Lufthavn
10:05 Kørsel
11:05 Aage Vestergaard Larsen, Klostermarken 3, 9550 Mariager
Oplæg ved Aage Vestergaard Larsen
Oplæg ved Højer Møbler

Frokost

Rundvisning i produktionen

13:05 Kørsel
13:50 Lund og Staun, Jellingvej 10, 9230 Svenstrup

Oplæg og rundvisning ved Lund og Staun

Kaffe og lidt sødt

14:50 Kørsel
15:05 Møde med NBEs bestyrelse, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

Kaffe og kage

16:05 Kørsel
16:15 Ankomst Aalborg / Aalborg Lufthavn

Kort om Aage Vestergaard Larsen (AVL)
AVL er Nordens største genanvendelsesvirksomhed inden for plast. Deres innovative teknologi gør det muligt at genanvende beskidt plast fra både husholdninger og industri. De bidrager dermed både til nye danske arbejdspladser og miljøforbedringer.

Kort om Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE)
NBE er et forum, hvor nordjyske virksomheders arbejde med bæredygtighed videreudvikles. Netværkets formål er at styrke de deltagende virksomheders konkurrenceevne gennem en målrettet indsats på miljøområdet. NBE er et samarbejde mellem de nordjyske kommuner, de nordjyske erhvervscentre, Aalborg Universitet, Energinord og en række private nordjyske virksomheder.

Alle virksomheder i Mariagerfjord har nu mulighed for at udvikle deres grønne profil igennem netværket, som både byder på eksperthjælp og sparring med andre virksomheder.

.

57-årig mand fra Hobro anholdt for spritkørsel på Viborgvej

Læs også: 57-årig mand fra Hobro anholdt for spritkørsel på Viborgvej

En solrig februar tirsdag i vente

Læs også: En solrig februar tirsdag i vente

Tilmeld dig vores nyhedsbrev