Nyheder

5. og 7. plads til Hadsund Roklub ved juniorernes EM

.Af Anders Toft Christiansen Hadsund Roklub var repræsenteret med fire roere fordelt i tre både, da der blev roet om Europamesterskaberne for juniorer (U19) i Litauen.Liane Vestergaard deltog på den danske dobbeltfirer for kvinder sammen med roere fra hhv. Aarhus og København. Holdet blev i juni måned Nordiske mestre og har undervejs til EM også […]

5. og 7. plads til Hadsund Roklub ved juniorernes EM
28. juli 2016
Af Redaktion

.
Af Anders Toft Christiansen

Hadsund Roklub var repræsenteret med fire roere fordelt i tre både, da der blev roet om Europamesterskaberne for juniorer (U19) i Litauen.
Liane Vestergaard deltog på den danske dobbeltfirer for kvinder sammen med roere fra hhv. Aarhus og København.
Holdet blev i juni måned Nordiske mestre og har undervejs til EM også præsteret flot i både Hamburg og Sorø. I Litauen opnåede holdet sit hidtil bedste resultat ved først at kvalificere sig til A-finalen, og her opnå en fornem 5. plads. Vi er meget tilfredse med vores resultat udtalte Liane Vestergaard, og tilføjede yderligere: Nu skal vi bruge resten af sommeren frem mod VM midt i august til at finpudse formen og tekniske detaljer
Ninna Pedersen og Astrid Filtenborg har plads i den danske firer uden styrmand sammen med to piger fra Bagsværd Roklub. Holdet træner fast i Hadsund. I firer uden styrmand har roerne i modsætning til dobbeltfireren kun en åre hver. Bådtypen roes ikke til Nordisk mesterskab, så holdet havde kvalificeret sig til EM via et tilfredsstillende resultat i Hamburg og via stor fremgang og et heraf følgende flot resultat i Sorø.
Ved EM i Trakai (Litauen) fortsatte de fire piger den linje holdet har lagt sammen med træneren. Holdet endte efter diverse indledende heats i B-finalen, som pigerne vandt i overlegen stil. Efterfølgende blev fireren i lighed med dobbeltfireren udtaget til Junior VM i Rotterdam.
Mikkel Knudsen var sidste hadsundroer, der deltog ved EM. Mikkel har sæde i drengenes U19 dobbeltfirer. Holdet består ud over Mikkel af roere fra Odense og København. Mikkel var med til at ro båden frem til semifinalen, hvorefter Mikkel måtte trække sig grundet en muskelskade. Efterfølgende blev holdet med reserve ombord placeret i B-finalen, som drengene vandt.

Lokal vinhandel i Hobro er nu lukket – fokus rettes mod Aalborg og Hjørring

Læs også: Lokal vinhandel i Hobro er nu lukket – fokus rettes mod Aalborg og Hjørring

To villaindbrud i Hobro: Politiet efterlyser vidner

Læs også: To villaindbrud i Hobro: Politiet efterlyser vidner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev