Alarm 112

53 sigtet i fartkontrol: Vi kører stadig for stærkt

Fart er farlig

Redaktion
Af Redaktion 15. juli 2020

Af Carina Kondrup

Hen over to dage, 13. og 14. juli 2020, gennemførte betjente fra Nordjyllands Politis operative færdselsafdeling en hastighedskontrol i Himmerland. Færdselsbetjentens fokus var på både motor- og landeveje. I alt 53 blev sigtet.

Det oplyser den ansvarlige for kontrollen, fungerende politikommissær Thomas Ottesen, der videre præciserer, at sigtelserne overordnet set fordelte sig således:

-15 betingede frakendelser af førerretten.
-32 sager, der udløste klip i førerbeviset.
-Lidt forskellige færdselssager, f.eks. to tilfælde af kørsel uden førerret.

Som eksempler fra indsatsen kan nævnes, at flere billister og motorcykler blev målt med høje hastigheder: 184, 177, 175, 173, 172 og igen 172 km/t på motorvejsstrækninger, mens en enkelt bilist blev målt til at køre 136 km/t på landevej i en 80 km/t zone.

Fungerende politikommissær Thomas Ottesen er lidt skuffet.

Vi må desværre igen konstatere, at trafikanternes speeder-fod stadig er alt for tung. Hastigheden skal ned på vejene så får vi færre ulykker og dem der sker bliver mindre voldsomme. Fart er farlig. Så: Sænk farten, revser Thomas Ottesen.

Nordjyllands Politis forskellige færdselskontroller vil fortsætte hen over sommerugerne.