Alarm 112

6-800 kilo metalspåner stjålet fra Produktvej

På Produktvej i Hadsund har der mellem mandag og tirsdag været ubudne gæster, der gik efter et meget specifikt bytte.

Redaktion
Af Redaktion 29. maj 2024

Det oplyser politiassistent Niels Kristian Christensen fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:

– Mellem mandag kl. 17.00 og i går tirsdag kl. 07.00 har der været ukendte gerningspersoner inde på adressen på Produktvej i Hadsund. Her har man stjålet mellem 6-800 kilo aluminium og rustfri metaller i form af metalspåner.

Har du set eller hørt noget, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.