.
Af Klaus Hansen
Ida Rafn fylder 60 år 17. september. Ida er investeringsmedarbejder i Sparekassen Kronjyllands investeringsafdeling på Tronholmen i Randers, hvor hun supporterer kollegerne på investeringsområdet. Det har hun gjort nu i 10 år. Før det har hun arbejdet cirka 30 år som kunderådgiver i Sparekassens daværende afdeling i Assens, hvor hun blandt andet har været investeringsansvarlig. Til marts har Ida Rafn derfor sammenlagt arbejdet 40 år i Sparekassen Kronjylland.
Ida har i mange år boet på Dania ved Mariager, men flyttede for 1,5 år siden til Hadsund sammen med sin mand. Her nyder hun fortsat at være tæt på Mariager Fjord, som flittigt bliver besøgt i kajak eller med parrets sejlbåd, som til dagligt ligger i Kongsdal Bådelaug. Ida er medlem af Hadsund Roklub, men nyder også at spille badminton i Assens Hallen, at stå på ski og at rejse med familien. Sammen med sin mand har hun to voksne børn og et barnebarn.