Hadsund og omegn
80 års fødselsdag
Erik Erland Nielsen, Lindalsbakken 11, 9560 Hadsund kan i morgen d. 8. februar fejre sin 80 års fødselsdag.
.
Han er født og opvokset i Nordjylland, på Mou Kær, Brovst, i Han Herred.
I 1964 blev han gift med Ilse Rolighed Nielsen, og i ægteskabet kom der to børn: Jesper Rolighed Nielsen og Morten Rolighed Nielsen.
Erik startede i 1964 sin karriere i salgsafdelingen hos FALCK med basis i Hadsund, så det blev byen familien slog sig ned i og har boet i siden.
Hans virke i FALCK med Nordjysk Hovedkontor i Aalborg, startede med ansvar for områderne omkring station Hadsund og Terndrup.
Efter distrikts- og struktur ændringer har han periodevis betjent områderne Hobro, Aalborg-/ Nørresundby, Års-/ Farsø og Løgstør-/Nibe, Ja, – faktisk hele område Himmerland.
Under hele ansættelsen ved Falcks Redningskorps har Erik været beskæftiget i salgsafdelingen-/kundeafdelingen, hvor der skulle skabes individuelle og fælles resultater.
Det var for Erik en spændende og meget befordrende tid, at arbejde med mennesker på alle niveauer.
I 2005 fratrådte Erik Erland Nielsen efter eget valg sit liv hos FALCK, og var samme år i Audiens hos Hendes Majestæt Dronning Margrethe II (DKB).
Erik har gennem alle årene beklædt en meget lang række tillids-, formands -og bestyrelsesposter både professionelt og privat.
Her kan nævnes at han gennem årene har lagt utrolig mange timer i frivilligt arbejde i Lions Club og Hadsund Turistforening
Fjordavisen ønsker Erik tillykke!
Læs også: