Grøn Trepart går ind i afgørende år: Nu skal planerne ud på markerne

Kulden ligger tungt over Lemvig, og inde i et mødelokale damper kaffen, mens farvede streger på kort skal blive til virkelighed. Det er her, kommunale medarbejdere, lodsejere og naturfolk mødes om Grøn Trepart – det historiske samarbejde, der skal ændre Danmarks landskab med mere natur, mindre kvælstof og nye skove.

Efter et år med planlægning har 23 lokale treparter afleveret deres bud på fremtidens arealer. Nu begynder næste fase: Implementeringen.

“2026 bliver virkelighedstesten”

Grøn Trepart blev lanceret som et samarbejde mellem landbruget, naturorganisationer og kommunerne. Målet er at omlægge arealer, reducere kvælstofudledning, binde kulstof og skabe mere natur.

Men ifølge forskningen er det ikke de flotte kort, der afgør, om projektet lykkes.

“2026 bliver virkelighedstesten,” sagde Morten Graversgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet på Plantekongressen, der løb af stablen d. 7.- 8. januar i Herning.

Han peger på, at første fase især handlede om relationer og proces – mens næste fase rammer det, der kan blive sværest lokalt:

“2025 handlede om processer og relationer. Nu handler det om lodsejere, reguleringsinstrumenter og økonomi. Det ved vi ikke kun fra vores egne observationer, men fra den første samlede evaluering af trepartssamarbejdet, som bygger på spørgeskemaer og interviews med deltagere og kommunale facilitatorer. Evalueringen viser, at der er opbygget tillid, men den er skrøbelig og personbåret, og derfor bliver implementeringen i 2026 den egentlige stresstest.”

Forskere: Robusthed bliver afgørende

Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet og Københavns Universitet følger udviklingen tæt i Transform-projektet, som skal støtte Grøn Trepart med viden og beslutningsstøtte.

Professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi peger på, at robusthed er nøglen, hvis planerne skal holde i praksis:

“En robust omlægningsplan er ikke bare en plan, der ser flot ud på papiret. Den skal kunne overleve politiske skift, økonomiske chok og klimaforandringer, og samtidig levere på både klima, natur og landbrug.”

Fire områder skal være på plads

Ifølge forskerne handler robusthed blandt andet om, at planerne skal kunne holde, selv når virkeligheden ændrer sig. Det gælder især:

• Fleksibilitet, så planer kan justeres, når rammevilkår ændrer sig
• Multifunktionalitet, hvor projekter leverer på både kvælstof, kulstof og biodiversitet
• Opbakning, både politisk og folkelig – og her nævnes det, at “bred borgerdialog mangler”
• Finansiering, hvor ordninger skal være mere fleksible, så projekter ikke falder på tekniske detaljer

Samtidig udvikler Transform-projektet modeller, der kan vise, hvor omlægning giver størst effekt, og hvordan landbrug kan kombineres med natur og klimaindsats.

Kommunerne står med den praktiske opgave

Mens planerne er afleveret, står kommunerne nu med en stor opgave i at få dem omsat til konkrete aftaler.

Det kræver tid, dialog og lokale løsninger – særligt i mødet med lodsejere.

Som projektmedarbejder Emil Grøn fra Lemvig Kommune sagde på kongressen:

“Vi har haft travlt med at tegne streger på kortet. Nu skal vi ud og drikke kaffe med lodsejerne, og få projekterne til at leve.”

Risikoen: Tab af tid – og tab af tillid

Grøn Trepart kan, hvis omlægningen lykkes, hjælpe Danmark med at leve op til både klimalovens mål og EU’s krav til vandmiljø og biodiversitet. Men hvis planen fejler, kan konsekvensen også blive, at den lokale opbakning forsvinder.

Det understregede Morten Graversgaard på Plantekongressen:

“Treparten var en nødvendig forudsætning, men den er ikke tilstrækkelig alene. Nu skal vi have kapacitet, frivillighed og klare rammer, ellers går vi i stå.”

Et historisk eksempel: Fingerplanen fra 1947

Budskabet fra forskerne er, at robusthed ikke handler om at holde fast for enhver pris – men om at kunne tilpasse sig uden at miste retningen.

I oplægget på Plantekongressen blev der også peget på et gammelt eksempel, som stadig spiller en rolle i dansk planlægning.

Professor Henrik Vejre sagde:

“Den har overlevet i 80 år, fordi den var gennemtænkt og havde opbakning. Det er den slags robusthed, vi skal stræbe efter.”