Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune har konstitueret sig, og rådet består af folkevalgte medlemmer, der skal arbejde for bedst mulige forhold for kommunens ældre borgere – både for dem, der har behov for hjælp, og for dem, der klarer sig selv.
Seniorrådet fungerer som høringspart, når kommunen træffer beslutninger, der vedrører ældre. Det kan for eksempel handle om kvaliteten i hjemmeplejen, forhold på plejehjem, madservice, byggeri af ældreboliger, kulturelle tilbud, kollektiv trafik og ældrevenlige byrum.
Skal høres, når kommunen træffer beslutninger
Rådet skal gøre opmærksom på, hvordan besparelsesforslag eller nye indsatser kan påvirke ældre borgeres hverdag. Samtidig kan Seniorrådet selv komme med forslag til nye initiativer – altid set fra et ældreperspektiv.
Seniorrådet oplyser også, at de lytter til kommunens ældre borgere og arbejder for, at ønsker og problemer bliver kendt af kommunalpolitikere og forvaltning.
Læs også:
Lokalt: Derfor betyder Seniorrådet noget
Seniorrådet har ingen direkte beslutningsmagt, men kan få stor betydning lokalt, fordi rådet bliver inddraget og afgiver høringssvar, når kommunen planlægger ændringer på ældreområdet – fra plejehjem og hjemmehjælp til transport og byrum.
Det gør Seniorrådet til et vigtigt talerør for ældre borgere i Mariagerfjord Kommune i de kommende år.
Formand fra Hobro
Efter konstitueringen er Ole Knudsen fra Hobro valgt som formand. Han er samtidig tilknyttet Regionsældrerådet for Region Nordjylland, hvor formand og næstformand er født medlem.
Medlemmerne for 2026-2029
I alt er 14.035 stemmer fordelt, og her er de medlemmer, der skal sidde i Seniorrådet fra 2026-2029:
Ole Knudsen, Hobro
• Formand
• Regionsældrerådet for Region Nordjylland (formand er født medlem)
• Stedfortræder for Jette Rask, Beboer- og Pårørenderåd v/ Hobro Alderdomshjem
Lars Dalsgaard, Mariager
• Næstformand
• Regionsældrerådet for Region Nordjylland (næstformand er født medlem)
• Beboer- og Pårørenderåd v/ Demenscenter Skovgården, Hadsund
• Stedfortræder for Jan Bugge Sørensen, Plejecenter Fjordvang, Mariager
Jan Bugge Sørensen, Mariager
• Beboer- og Pårørenderåd v/ Plejecenter Fjordvang, Mariager
Jette Rask, Hobro
• Beboer- og Pårørenderåd v/ Hobro Alderdomshjem
• Stedfortræder for Ninna Riise Støvring, Beboer- og Pårørenderåd v/ Plejecenter Myhlenbergparken, Arden
Ninna Støvring, Arden
• Beboer- og Pårørenderåd v/ Plejecenter Myhlenbergparken, Arden
• Stedfortræder for Anne Marie Vestergaard i Beboer- og Pårørenderåd v/ Plejecenter Teglgården, Als
Jan Vestergaard, Skelund
• Stedfortræder for Lars Dalsgaard i Beboer- og Pårørenderåd v/ Demenscenter Skovgården, Hadsund
Marianne Eiby, Hobro
• Beboer- og Pårørenderåd v/ Plejecenter Solgaven, Hobro
Anne Marie Vestergaard, Hadsund
• Beboer- og Pårørenderåd v/ Plejecenter Teglgår-den, Als
Lisbeth Roth, Hadsund
• Stedfortræder for Ulla Danielsen i Beboer- og Pårørenderåd v/ Plejecenter Bernadottegården, Hadsund
Ulla Danielsen, Hadsund
• Beboer- og Pårørenderåd v/ Plejecenter Bernadottegården, Hadsund
Gitte Eltzholtz, Hobro
• Stedfortræder for Marianne Ejby, Beboer- og Pårørenderåd v/ Plejecenter Solgaven, Hobro
Man kan følge seniorrådets arbejde på kommunens hjemmeside her
Læs også: