Diabetes koster milliarder hvert år – foreningen vil have mere forebyggelse og hurtigere udrulning af teknologi

Diabetes er ikke kun en sygdom, der påvirker den enkelte i hverdagen. Den har også en stor pris for fællesskabet – og dermed for kommuner, hospitaler og lokale sundhedstilbud i hele landet.

En ny analyse fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), lavet for Diabetesforeningen, vurderer, at diabetes som minimum koster det danske samfund 13,3 milliarder kroner om året.

Sådan er beløbet regnet ud

I analysen har forskerne sammenlignet en gruppe danskere med diabetes med en gruppe uden diabetes, men med samme køn, alder, uddannelse og sygelighed i øvrigt. Forskellene mellem grupperne viser ifølge analysen, hvor store merudgifter sygdommen fører med sig.

Regningen består både af udgifter til behandling og af tabt arbejdsfortjeneste, især når mennesker ender på førtidspension.

Store udgifter til førtidspension, sygehus og medicin

Ifølge analysen fordeler de årlige merudgifter sig sådan:

• I alt: 13,3 mia. kr.
• Produktionstab: ca. 6,2 mia. kr.
  • Heraf førtidspension: 4,8 mia. kr.
  • Langvarigt sygefravær: 717 mio. kr.
  • Tidlig død: 637 mio. kr.
• Sundhedsudgifter: ca. 7,1 mia. kr.
  • Sygehusbehandling: 3,2 mia. kr.
  • Receptpligtig medicin: 2,2 mia. kr.
  • Andre sundhedsydelser (bl.a. hjemmehjælp, almen praksis, fodterapi og øjenlæge): 1,7 mia. kr.

Direktør: Der skal sættes mere systematisk ind

Administrerende direktør i Diabetesforeningen, Claus Richter, mener, at tallene viser, at der stadig er et stort efterslæb i indsatsen mod kroniske sygdomme.

– Vi skal sætte langt mere systematisk ind med forebyggelse og opsporing over for den store gruppe af danskere, som er i risiko for at udvikle type 2-diabetes. Og for de 375.000 danskere som allerede har diabetes, skal vi forebygge, at sygdommen udvikler sig og får yderligere konsekvenser for liv og helbred, siger Claus Richter.

Teknologi kan forebygge følgesygdomme – men udrulles for langsomt

Ifølge Diabetesforeningen kan nyere teknologiske løsninger være med til at forebygge komplikationer og forværring af sygdommen.

For type 2-diabetes handler det især om sensorer, der løbende måler blodsukker. For type 1-diabetes peges der på såkaldte AID-insulinpumper, som automatisk kan tilpasse insulin gennem døgnet ved hjælp af data fra en sensor.

– Vi har teknologien, som gør os i stand til at forebygge følgesygdomme langt mere effektivt. Men selv velafprøvet teknologi bliver rullet for langsomt og ulige ud. Også selvom udgifterne ved ikke at bruge teknologien er meget store. Jeg håber, vi med sundhedsreformen vil begynde et paradigmeskifte, hvor politikerne finder modet til at satse langt mere på teknologi, som kan forebygge forværring og indlæggelser. Det betaler sig. Både for den enkelte og for samfundet, siger Claus Richter.

Foreningen: Beløbet kan være højere

Diabetesforeningen understreger, at de 13,3 milliarder kroner kan være et lavt sat tal. Analysen medregner blandt andet ikke de godt 20.000 danskere, der har fået konstateret diabetes uden at få medicin, og heller ikke alle udgifter knyttet til følgesygdomme, hvor diabetes ofte spiller en rolle – som hjerte-kar-sygdomme og nyresygdomme.

Fakta: Så mange har diabetes i Danmark

• 380.000 danskere har diabetes.
• 345.000 har type 2-diabetes.
• 35.000 har type 1-diabetes.

Fakta: Forskellen på type 1 og type 2

• Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppen ikke selv producerer insulin. Den kræver livslang insulinbehandling.
• Type 2-diabetes er kendetegnet ved nedsat insulinfølsomhed og/eller utilstrækkelig insulinproduktion.