Alarm 112

Politiet hører gerne nærmere…

Redaktion
Af Redaktion 19. december 2013

.
Af Helle Schiønning

Politiet har i dag et par sager på døgnrapporten, hvor de beder om folks hjælp.
Det drejer sig om en sort Passat, som torsdag aften ved 23-tiden blev set køre rundt på Idrætsvej i Hadsund. Bilen var på stjålne plader (VK 35.140), og beboerne i området fandt den mistænkelig.
Hvis nogen ser bilen vil politiet gerne ha´ et tip på 114.

Politiet søger også eventuelle vidner til hærværk på børnehaven Rabalderstræde i Mariager. Mellem mandag og tirsdag er der blevet knust 4-5 ruder med store sten.
Politiet formoder det er ganske unge mennesker der står bag, men vil gerne høre nærmere, hvis nogen har set eller hørt noget, eller har mistanke til nogen. Ring 114.