Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord søger nye nattevagter: Opstart i april 2026
Fast stilling i udekørende nattevagtsteam med opstart i april 2026
Mariagerfjord Kommune søger nye medarbejdere til de udekørende nattevagter med opstart i april 2026. Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med vagt hver anden weekend – og mulighed for individuel tilpasning af timetal.
Kører ud til borgere om natten
Nattevagterne løser både faste opgaver og rykker ud til nødkald og akutte besøg hos borgere i hele kommunen. Indmøde er i Hobro eller Hadsund, hvor der som udgangspunkt møder tre ind i Hobro og to i Hadsund.
Læs også:
Hvem kan søge?
Kommunen søger social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere, der kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket og bidrage til et godt samarbejde. Der arbejdes i journalsystemet Nexus, så IT-flair er en fordel. Stillingen kræver gyldigt kørekort, MitID samt godkendt straffe- og børneattest.
Frist 22. februar
Ansøgningsfrist er 22. februar kl. 12.
Læs også: