Vejr

Ny trafikmelding: Varsel om sne – vær opmærksom på skiftende trafikforhold

DMI varsler sne over det meste af landet de kommende dage, og det kan give hurtigt skiftende trafikforhold på både større og mindre veje.

Søren Greve
Af Søren Greve 4. februar 2026

DMI varsler sne over det meste af landet de kommende dage, og det kan få betydning for trafikken. Allerede i aften og nat kan der falde lidt sne, men det kraftige snevejr forventes først at starte torsdag formiddag. Uanset hvor I landet du skal køre, kan du opleve store trafikale forskelle på vejene. Forholdene kan ændre sig hurtigt, og vejret længere fremme på ruten kan være anderledes end der, hvor du starter. Vejdirektoratet anbefaler, at du holder øje med vejrudsigten, orienterer dig om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk og helt generelt kører efter forholdene. Vejdirektoratets gode råd om kørsel i vintervejr finder du her.