Køkkenting topper arvelisten: Suppeøse og støbejernspande går i arv i tusindvis af hjem

Når der ryddes ud i et dødsbo, er det ikke kun smykker og pyntegenstande, der bliver fordelt i familien. Ifølge ny forskning fra Aalborg Universitet er det tværtimod køkkenting, der fylder mest blandt de genstande, danskerne arver.

I to forskningsprojekter har forskere fra Aalborg Universitet analyseret knap 400 arvede genstande og undersøgt, hvad tingene betyder for ejerne – og hvordan de bruges i hverdagen. Resultatet peger tydeligt i én retning: Køkkenting er den klart største kategori.

På tværs af de to undersøgelser udgør køkkenting typisk mellem en fjerdedel og en tredjedel af de ting, vi arver.

To studier: Køkkenting ligger klart øverst

Det ene studie bygger på 175 arvede genstande, mens det andet omfatter 222. I det første studie udgør køkkenting omkring 24 procent af de ting, deltagerne har arvet, mens smykker til sammenligning udgør 12 procent. I det andet studie står køkkenting for cirka 30 procent, mens dekorationer og pyntegenstande udgør 22 procent.

Tilsammen tegner de to undersøgelser et mønster, hvor køkkenudstyr igen og igen går igen – fra saks og suppeske til støbejernspander.

Derfor holder køkkenting i generationer

Ifølge leder for Design Lab på Aalborg Universitet, Linda Nhu Laursen, er der en enkel forklaring på, hvorfor køkkenting fylder så meget i arvegodset.

Køkkenting har stor funktionalitet. Vi arver alt fra en saks til en suppeske til en støbejernspande. De har meget simple funktioner, som ikke ændrer sig over tid. Suppeskeen har samme funktion i dag, som den havde for 50 år siden,

Hun peger samtidig på, at det handler om materialer og holdbarhed:

Køkkenting er værktøj, vi har brug for i køkkenet, som ofte er lavet af gode holdbare materialer, der kan leve længere tid end mennesker kan,

Forskningsresultaterne viser, at flere kendetegn går igen i de genstande, der bliver bevaret og givet videre: simple funktioner, holdbare materialer som træ, metal og porcelæn – og en æstetik, der ikke hurtigt bliver umoderne.

Arvestykker som “anker” i hverdagen

Men det er ikke kun det praktiske, der betyder noget. Forskerne konkluderer, at arvede ting overlever mere end ét liv, når de rummer tre typer værdi: funktionel værdi, æstetisk værdi og affektionsværdi.

Og det sidste kan være afgørende, understreger Linda Nhu Laursen.

Arvede ting bliver en slags anker. De fortæller os, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. De er historier om relationer,

Hun giver et konkret eksempel fra sit eget køkken:

I mit køkken ligger en gammel suppeøse. Den er ikke noget særligt at se på, men den er funktionel – og så har den været i min mors hånd, og nu er den i min. Jeg bruger den stadig. Ikke bare fordi den virker, men fordi den bærer på en fortælling, en forbindelse, en kærlighed, der ikke kan købes”.

Ifølge projektet betyder det også, at en erstatning ikke føles som det samme. En ny udgave kan måske løse opgaven, men affektionsværdien forsvinder – og dermed falder lysten til at passe på tingen.

Bæredygtighed: Det mest klimavenlige er ofte det, man allerede har

Forskerne peger samtidig på, at arvede ting viser, at lang levetid kan lade sig gøre – og at det i sig selv er et bæredygtigt valg.

Linda Nhu Laursen mener, at nogle produkter netop bør designes til at holde i flere livstider:

Hvis man med de samme ressourcer kan lave et produkt, der holder to eller tre livstider, hvorfor skulle man så ikke? Projektet viser og peger os i retning af, at særligt køkkenting skal designes mere som værktøj – noget der er langtidsholdbart, som holder sig pænt og kan pakkes væk”,

Det øger chancen for, at vi beholder tingen

Som en del af forskningen har forskerne også identificeret fælles træk ved de arvede genstande, der øger sandsynligheden for, at de bliver i hjemmet frem for at ryge ud:

Holdbart og smukt materiale, som f.eks. træ eller metal.
Produktet skal nemt kunne opbevares i et skab – ellers ryger det ud.
Køkkenværktøj skal kunne tåle opvaskemaskine – ellers bliver det en byrde.
Undgå ”modeting”, der bliver æstetisk forældet alt for hurtig.
Enkel og tydelig funktion, som er let at forstå og bruge – også mange år senere

Med andre ord: Det, der ender i skuffer og skabe hos næste generation, er ofte det, der både kan bruges, kan holde – og samtidig rummer en historie.

Sådan blev forskningen gennemført

De to studier bygger på henholdsvis skriftlige evalueringer og interviews i deltagernes hjem.

I studiet med 175 genstande har deltagerne sendt billeder af arvestykkerne og beskrevet dem skriftligt – blandt andet hvem de har arvet dem fra, og hvorfor de stadig har dem. Deltagerne kom fra forskellige steder i Danmark og spændte i alder fra 20’erne til 60’erne.

I studiet med 222 genstande har forskerne gennem semi-strukturerede interviews spurgt ind til relationen til de arvede ting – herunder hvem genstanden er arvet fra, hvorfor den er beholdt, og hvad der ville ske, hvis den ikke havde affektionsværdi. Deltagerne var 24-51 år, og 70 procent var kvinder og 30 procent mænd.

Samlet set peger undersøgelserne på et tydeligt billede: Når danskerne arver, er det ofte køkkenting, der følger med – og som får lov at leve videre i hverdagen.