Historisk få børn udredes i psykiatrien: Ventetiden vokser

Kun 16 procent af de børn og unge, der havde brug for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien, blev udredt inden for den lovpligtige frist i 2025. Det viser nye tal fra Sundhedsdatabanken, som blev offentliggjort fredag.

Ifølge loven har børn og unge ret til at blive udredt inden for 30 dage. I praksis gik der sidste år i gennemsnit 163 dage, før en udredning blev gennemført.

Tallene markerer et fald fra året før. I 2024 blev 22 procent udredt inden for fristen, og den gennemsnitlige ventetid var 146 dage.

Store forskelle mellem regionerne

De nye tal viser samtidig store forskelle mellem landets regioner.

Region Midtjylland ligger fortsat sidst med kun 8 procent af børnene udredt til tiden. Derefter følger Region Sjælland med 14 procent, Region Hovedstaden med 18 procent og Region Syddanmark med 21 procent. Bedst ser det ud i Region Nordjylland, hvor 23 procent af børnene bliver udredt inden for fristen.

Selv i den region, der klarer sig bedst, venter 77 procent af børnene altså stadig for længe på en afklaring.

Psykiatrifonden: Børneliv går i stå

De lange ventetider kan have store konsekvenser for både børn og familier, mener Psykiatrifonden.

“Det er svært at blive ved med at se så ringe tal. Hver eneste dag er der børn og unge i Danmark, som ikke kommer i skole, som isolerer sig og glider længere væk fra det liv, de havde. De og deres familier venter desperat på at få svar og ikke mindst hjælp,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Selv om tallene er en smule forbedret i slutningen af 2025, er problemet stadig stort. Andelen af børn, der blev udredt til tiden, steg fra 15 procent i tredje kvartal til 19 procent i fjerde kvartal, og over 900 flere børn blev udredt i perioden.

“Imens går børneliv i stå, og familier går i stykker. Det ved vi,” siger Marianne Skjold.

Konsekvenser for familierne

Ifølge en undersøgelse fra Psykiatrifonden oplever 84 procent af forældre til børn med psykiske vanskeligheder alvorlige følgevirkninger af situationen og den manglende hjælp.

Det kan blandt andet være brud i familien, skilsmisse, økonomiske problemer, belastningsreaktioner eller at forældre mister deres arbejde.

Ny rettighed skal forkorte ventetiden

Fra 1. januar i år har børn og unge fået en ny rettighed til udredning og behandling inden for 60 dage. Det betyder, at både udredning skal være afsluttet, og eventuel behandling sat i gang inden fristen.

De første tal for, hvordan den nye ordning fungerer, forventes offentliggjort i juni.

“Den nye rettighed kan blive et fremskridt, men vi skal følge tæt, om børn faktisk får hjælp hurtigere. Vi håber, at den nye rettighed frigør tid til at få flere igennem. Den rummer også muligheden for at sætte behandling i gang allerede under udredning. Vi havde gerne set, at det var et krav, men vi håber, at det sker i mange tilfælde,” siger Marianne Skjold.

Mange børn bliver afvist

Samtidig bliver mange børn slet ikke optaget i børne- og ungdomspsykiatrien.

Ifølge en aktindsigt, som Politiken tidligere har omtalt, blev næsten hvert tredje barn med en henvisning afvist sidste år. Det svarer til over 8000 børn.

Det efterlader mange familier i en vanskelig situation, forklarer Marianne Skjold.

“Med andre ord bliver døren lukket allerede, før børnene når frem. Samtidig vurderer kommunerne, at mange af børnene har for tunge problemer til, at de kan hjælpe dem der. Så de er for raske til det ene og for syge til det andet. Det er en fuldstændig urimelig og umulig situation at sætte familier og deres børn i,” siger hun.

Efterlyser løsninger nu

I psykiatriens tiårsplan fra maj 2025 blev der afsat over 280 millioner kroner til at øge kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien.

Men ifølge Psykiatrifonden vil det tage tid, før investeringerne kan mærkes.

“De store investeringer er nødvendige, men de løser ikke problemerne fra den ene dag til den anden. Derfor må vi gøre alt, hvad vi kan, for de børn og unge, der står og venter lige nu,” siger Marianne Skjold.

Hun peger blandt andet på midlertidige løsninger, hvor voksenpsykiatere kan hjælpe nogle af de ældste børn og unge.

“Der er brug for midlertidige løsninger, mens de langsigtede investeringer begynder at virke. Det kunne fx være at arbejde endnu mere med at få voksenpsykiatere til at hjælpe nogle af de ældste børn og unge,” siger hun.

Samtidig forventer Psykiatrifonden, at der i fremtiden kommer flere politiske initiativer på området.

“Selv om det er valgkamp lige nu, og der er mange løfter og udspil i luften, så tror jeg på, at alle politikere kan se, at vi kun lige er gået i gang med at stabilisere psykiatrien. Når det er gjort, skal vi bygge op og udvikle, og det kan vi kun med flere midler og flere planer,” siger Marianne Skjold.