Millioner af gummihandsker bliver hvert år smidt ud efter kun én gangs brug. Men nu har forskere fra Aarhus Universitet fundet en metode til at omdanne de brugte handsker til et materiale, der kan fange CO2.
Opdagelsen fremgår af et nyt studie fra Institut for Kemi på Aarhus Universitet, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift CHEM. Forskerne ser metoden som et muligt alternativ til CO2-løsninger, der i dag ofte er afhængige af olie.
Projektet ledes af postdoc Simon Kildahl fra Institut for Kemi.
Milliarder af handsker bliver smidt ud
Der produceres hvert år mere end 100 milliarder nitrilgummihandsker på verdensplan. Handskerne er fremstillet af syntetisk polymer – et materiale i familie med plastik, som typisk fremstilles af olie.
De fleste handsker bruges i sundhedssektoren og bliver smidt ud efter én brug. Derfor ender langt størstedelen enten i forbrændingen eller på lossepladser.
Det betyder, at enorme mængder materiale går tabt.
”En plastflaske kan godt genbruges, som vi kender det fra pant-systemet. Men nogle andre materialer af syntetisk polymer er problematiske, fordi de ikke kan genanvendes, og derfor ofte ender med at blive brændt, som det for eksempel er tilfældet med gummihandsken,” siger Simon Kildahl.
![]()
Læs også:
Handsker kan blive til CO2-fanger
I laboratoriet har forskerne udviklet en metode, hvor de brugte handsker bliver omdannet til et materiale, der kan opsamle CO2.
”I vores forsøg fik vi handsken omdannet, så den kan fange CO2 i stedet for at blive et affaldsprodukt, der udleder CO2 og andre skadelige gasser ved afbrænding,” forklarer Simon Kildahl.
Processen foregår ved, at gummihandskerne først rives i små stykker. Derefter reagerer materialet med en ruthenium-baseret katalysator og hydrogengas.
”Helt konkret river vi gummihandsken i små stykker. Det reagerer med en ruthenium-baseret katalysator og hydrogengas, og derefter kan den så opfange CO2 fra kunstig røggas,” forklarer Simon Kildahl.
Ifølge forskeren kan teknologien i fremtiden potentielt anvendes på for eksempel kraftværker.
”Det kunne potentielt ske på et kraftværk i den virkelige verden.”
Når materialet opvarmes, frigives CO2 igen. Den kan derefter enten lagres i undergrunden eller bruges i såkaldte power-to-X-teknologier, hvorefter materialet kan genbruges til at opsamle ny CO2.
Del af internationalt forskningssamarbejde
Simon Kildahl er en del af Skrydstrup-gruppen, som hører under Novo Nordisk Fondens CO2-forskningscenter, CORC.
Forskningscentret har hovedsæde på Aarhus Universitet og samarbejder med flere universiteter verden over om nye metoder til at opsamle eller omdanne CO2.
Forskergruppen har tidligere arbejdet med at genanvende materialer, som normalt er svære at genbruge – blandt andet polyurethanskum fra madrasser samt epoxy og glasfibre fra vindmøllevinger.
Kan bidrage til klimamål
Metoden adskiller sig fra mange eksisterende CO2-teknologier, fordi den bruger affaldsmateriale i stedet for nye råstoffer.
Ifølge Simon Kildahl kan det være en fordel i arbejdet med at nå de klimamål, som FN’s klimapanel IPCC har peget på. Panelet vurderer, at der i 2050 årligt skal fjernes mellem 5 og 16 milliarder tons CO2 fra atmosfæren.
”Derfor er det smart at udnytte et affaldsmateriale, som er tilgængeligt i så store mængder, i stedet for at skulle hente endnu mere olie op af jorden,” siger han.
”Med gummihandsken kan vi lave en CO2-fanger, hvor alle atomerne i produktet kommer fra affaldsmaterialet, pånær en mængde hydrogen, som man ideelt kan få fra vand via power-to-X,” forklarer Simon Kildahl.
Stadig på laboratoriestadiet
Indtil videre foregår arbejdet på laboratorieniveau. Ifølge forskerne befinder teknologien sig på trin 3-4 på den såkaldte TRL-skala, der går fra grundforskning til fuldt implementeret teknologi.
Forsøgene foregår foreløbigt i gram-skala, og næste skridt er at undersøge, om metoden kan fungere i større produktion.
”Vi arbejder med gram-skala lige nu, og reaktionerne og resultaterne kan se anderledes ud, når vi øger niveauerne til kilo-skala. Men vores resultater ser lovende ud,” siger Simon Kildahl.
Et af de næste mål er også at gøre metoden billigere, da den katalysator, der bruges i dag, er relativt dyr.
”Men vi er nået til et proof of concept. Og det kan sagtens være, at det kan lade sig gøre, at nå op på en 5-6 stykker, inden for en overskuelig fremtid, hvis vi kan forbedre skalerbarheden og økonomien i reaktionen, samt forbedre visse performance parametre i fangsten af CO2 med disse stoffer.” lyder det fra Simon Kildahl.
![]()
Læs også: