Flere søger mod sygeplejerske- og pædagoguddannelserne – læreruddannelsen står i stampe

Der er tegn på fornyet interesse for flere af de store velfærdsuddannelser. Nye kvote 2-tal viser, at søgningen til både sygeplejerske- og pædagoguddannelsen er steget, mens læreruddannelsen ligger på samme niveau som sidste år.

Ved fristens udløb søndag klokken 12 var der samlet set lige så mange 1. prioritetsansøgninger til landets seks professionshøjskoler som i fjor. Bag det samlede billede gemmer der sig dog forskelle mellem de enkelte uddannelser.

Fremgang for sygeplejersker og pædagoger

På landsplan er søgningen til sygeplejerskeuddannelsen steget med 5 procent i kvote 2, mens pædagoguddannelsen er gået frem med 2 procent. For læreruddannelsen er der derimod tale om status quo.

Ifølge Danske Professionshøjskolers forperson, Camilla Wang, er det positivt, at flere igen søger mod professionsuddannelser med stor betydning for velfærdssamfundet.

Hun peger samtidig på, at de samlede søgetal til de videregående uddannelser først bliver kendt i begyndelsen af juli.

Reform skal gøre uddannelserne mere attraktive

Camilla Wang ser sidste års reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser som en ny begyndelse for området.

”Sidste års reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, der skal gøre uddannelserne mere attraktive, markerer på mange måder en ny begyndelse for professionsuddannelserne. På landets professionshøjskoler er vi i fuld gang med at udvikle og styrke uddannelserne én for én i de kommende år med bl.a. flere timer, mere vejledning, bedre praktik og flere videreuddannelsesmuligheder”, siger Camilla Wang.

Hun havde dog håbet på fremgang for læreruddannelsen, ikke mindst i lyset af de politiske ambitioner for folkeskolen, som har fyldt meget i den aktuelle valgkamp.

Flere lærere kræver mere end gode intentioner

Ifølge Camilla Wang er det ikke nok at tale om flere lærere i folkeskolen. Der skal også investeres i både uddannelsen og det arbejdsliv, der venter bagefter.

”Det glæder mig, at der i valgkampen er politisk vilje til at investere i en bedre folkeskole. Det er vigtigt for landets børn og unge – men i høj grad også for ambitionen om flere lærere. For investeringer i folkeskolen er også investeringer i lærernes arbejdsliv, som er helt afgørende, hvis flere skal vælge lærerfaget til. Når man til- eller fravælger en professionsuddannelse, er det også et til- eller fravalg af en profession og et arbejdsliv”, siger Camilla Wang.

Hun fremhæver, at udfordringen ikke kun handler om at få flere til at søge uddannelserne, men også om at få flere til at blive i fagene. For eksempel forlader hver femte nye folkeskolelærer folkeskolen inden for de første tre år.

Ønsker bedre muligheder senere i livet

Danske Professionshøjskoler peger på, at der skal skrues på flere knapper, hvis flere både skal vælge og blive i professionerne.

Det handler blandt andet om bedre muligheder for at tage en merituddannelse senere i livet, stærkere efter- og videreuddannelse samt flere muligheder for faglig specialisering gennem arbejdslivet.

Camilla Wang peger blandt andet på de nye professionsmasteruddannelser på kandidatniveau som et vigtigt skridt, men understreger, at der fortsat er behov for politiske prioriteringer, hvis flere skal se en fremtid i lærer- og pædagogfagene.

Fakta om kvote 2

Kvote 2 er en optagelsesvej til videregående uddannelser, hvor ansøgere bliver vurderet på andet og mere end karaktergennemsnit. Det kan blandt andet være erhvervserfaring, optagelsesprøver, samtaler eller andre kvalifikationer afhængigt af uddannelsen. Ansøgningsfristen var 15. marts klokken 12.