Natur
Forskere advarer: Mørke alger på Grønlands is kan forstærke opvarmningen
Ny forskning fra Aarhus Universitet peger på, at mikroskopiske alger på indlandsisen får næring fra selve smeltevandet – og dermed kan være med til at øge issmeltningen.
Mikroskopiske alger på Grønlands indlandsis kan være med til at sætte fart på den globale opvarmning. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, som peger på, at de mørke alger får næring fra selve smeltevandet i en selvforstærkende proces.
Når algerne breder sig på isens overflade, bliver isen mørkere. Det betyder, at den reflekterer mindre sollys og i stedet optager mere varme. Resultatet er, at isen smelter hurtigere.
Professor Alexandre Magno Barbosa Anesio fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet siger, at fundet gør ham bekymret. Ifølge ham er den lille mængde kvælstof og fosfor, som frigives fra isen under smeltning, nok til at give mikroalgerne det, de har brug for til at vokse.
“Den lille mængde nitrogen og fosfor, der kommer ud af isen, er tilstrækkelig til at give mikroalgerne det, de behøver for at vokse,” forklarer han.
Mørkere is smelter hurtigere
Forskerne peger på, at mikroorganismerne producerer farvestoffer, som gør isen mindre reflekterende. Dermed opstår en proces, hvor smeltning giver næring til flere alger, som igen gør isen mørkere og øger smeltningen yderligere.
“Mikroorganismerne producerer farvestoffer, som absorberer sollys og gør indlandsisen mindre reflekterende. Den mørke is smelter hurtigere, hvilket vil få den globale temperatur til at stige.”
Ifølge pressemeddelelsen findes det mørke område – den såkaldte “dark zone” – langs den vestlige kant af Grønlands indlandsis og dækker mere end 100.000 kvadratkilometer.
Læs også:
Kan gøre klimamodeller mindre præcise
Forskerne peger også på, at algernes effekt kan være undervurderet i de klimamodeller, der bruges i dag. Institutleder Carsten Suhr Jacobsen fra Aarhus Universitet vurderer, at modellerne ikke i tilstrækkelig grad tager højde for den dynamiske mørkning af isen.
Det kan betyde, at modellerne undervurderer, hvor hurtigt indlandsisen smelter, og dermed også hvor store konsekvenser det kan få for klimaet.
Satellitter og prøver skal give svar
For at forstå udviklingen bedre arbejder forskerne med både lokale prøver og fjernmålinger fra satellitter, droner og fly. Kombinationen skal gøre det muligt at følge udviklingen over store områder og samtidig få præcise målinger af algernes vækst.
Ifølge Alexandre Magno Barbosa Anesio er en mere permanent tilstedeværelse i Grønland nødvendig, hvis forskerne skal forstå processen fuldt ud. Han peger på, at algerne vågner tidligt efter vinteren og hurtigt begynder at vokse.
“Vi kan se, at de vågner meget tidligt efter vinteren og hurtigt begynder at vokse og fordoble mængden af alger. Alt hvad vi har lært om mikroalger de seneste 5-6 år, bekymrer mig,” siger han.
Vigtig brik i klimadebatten
Forskningen føjer endnu en brik til forståelsen af, hvorfor Grønlands indlandsis spiller en central rolle i den globale klimakrise. Algerne er ikke i sig selv årsagen til opvarmningen, men de ser ud til at forstærke en udvikling, som allerede er sat i gang.
Det gør ifølge forskerne behovet for mere viden endnu større.
Læs også: