Ny forskning: Landbruget kan indrettes bedre for naturen

Brak, buske, krat, blomsterstriber og insektvolde kan være med til at styrke biodiversiteten i landbrugslandet.

Men hvilke tiltag der virker bedst, afhænger af både landskabet og de arter, man ønsker at hjælpe.

Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, hvor forskere ved hjælp af avancerede computersimuleringer har undersøgt, hvordan landbruget kan indrettes med større hensyn til naturen.

Ikke én løsning for alle arter

Ifølge postdoc Trine Poulsen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet er biodiversitet ikke så enkelt, som det ofte kan lyde.

”Det der med at styrke biodiversiteten er ikke så simpelt, som det lyder, for det kommer an på, hvilken art du vil hjælpe,” siger Trine Poulsen.

Hun peger blandt andet på, at buskadser og krat mellem markerne kan være godt for mange arter, mens sanglærken trives bedst i store, åbne marker med frit udsyn.

Simulerer fremtidens landskab

Forskerne har brugt simuleringsprogrammet ALMaSS, Animal, Landscape and Man Simulation System. Programmet bygger på vejr- og landskabsdata og kan vise, hvordan forskellige arter reagerer på ændringer i landskabet.

Målet er blandt andet at hjælpe landmænd med at finde de mest effektive naturtiltag på deres egne bedrifter.

”Den indsats du skal gøre som landmænd kan være afhængig af, hvor du bor. Hvis du fx bor et sted, hvor der allerede er mange markskel, så hjælper det ikke nødvendigvis noget, at du laver et ekstra markskel. Måske mangler der i stedet flere blomsterstriber, så man skal hele tiden tage højde for det landskab, man er omkredset af,” siger Trine Poulsen.

Blomsterstriber virker ikke altid

Et af de overraskende resultater handler om den vilde bi rød murerbi. Her viste simuleringerne, at blomsterstriber på markerne ikke havde den ønskede effekt, fordi de blomstrer for sent i forhold til, hvornår bien er aktiv.

”Vi fandt ud af, at buskadser og krat – som blomstrer tidligere – er en langt større hjælp for bien, blandt andet fordi det giver den et levested,” siger Trine Poulsen.

Grøn trepart må ikke blive en sovepude

Forskningen kan få betydning for arbejdet med den grønne trepartsaftale, hvor 140.000 hektar lavbundsjorde skal omlægges til natur.

Trine Poulsen understreger, at det er vigtigt at tage store arealer ud af drift, men hun advarer samtidig mod at glemme det landbrugsland, der fortsat skal dyrkes.

”Biodiversiteten skal ikke kun styrkes i nationalparkerne – vi er også nødt til at skabe bedre vilkår i det landbrugsland, der fortsat bliver dyrket,” siger hun.

Skal gøre biodiversitet målbar

Forskningsprojekterne Organic+ og EcoMetric er gennemført af forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug og en række erhvervspartnere.

Trine Poulsen præsenterede resultaterne på Naturmødet i Hirtshals den 29. maj og arbejder allerede videre med et nyt projekt, der skal gøre biodiversitet målbar på landbrugsjord.