Forbruger
Mariagerfjord-borgere har mindre pensionsopsparing end gennemsnittet
Ny opgørelse placerer Mariagerfjord som nummer 75 ud af landets 98 kommuner
Borgerne i Mariagerfjord Kommune har i gennemsnit en mindre pensionsformue end de fleste andre danskere.
Det viser en ny opgørelse fra pensionsmægleren Söderberg & Partners, som har analyseret pensionsformuerne blandt danskere tæt på folkepensionsalderen. Her ligger Mariagerfjord på en 75.-plads blandt landets 98 kommuner.
Ifølge opgørelsen har borgere i Mariagerfjord en median pensionsformue på 1.089.121 kroner. Det er 7,7 procent under landsgennemsnittet.
Store forskelle på tværs af landet
Analysen viser markante geografiske forskelle i danskernes pensionsopsparinger.
I toppen af listen ligger Rudersdal og Gentofte kommuner, hvor borgerne typisk har tæt på to millioner kroner stående til pension. I den anden ende af skalaen findes Langeland og Ishøj, hvor pensionsformuerne ligger omkring 870.000 kroner.
Ifølge Söderberg & Partners svarer forskellen mellem top og bund til mere end 125 procent.
For en pensionist kan forskellen få mærkbar betydning i hverdagen.
“Det er en ret markant forskel, der kan have stor betydning for hverdagsøkonomien som pensionist,” siger Lars Søgaard Hansen, partner og pensionsspecialist hos Söderberg & Partners.
Pensionsselskabet har beregnet, at forskellen mellem en pensionist i Rudersdal og en pensionist i Langeland kan svare til næsten 4.600 kroner mere om måneden gennem en 20-årig pensionisttilværelse. Beregningen tager ikke højde for afkast eller folkepension.
Læs også:
Høj løn giver ikke nødvendigvis høj pension
Ifølge Lars Søgaard Hansen er det ikke altid de højeste lønninger, der fører til de bedste pensionsopsparinger.
“Højtlønnede med indkomster på 600.000-850.000 kroner om året har ofte alle forudsætninger for at have en solid pensionsopsparing — men jeg ser jævnligt, at pengene i stedet prioriteres til forbrug som fx større huse og biler. De modtager samme folkepension som den lavtlønnede og burde derfor procentuelt indbetale mere for at udligne forskellen. Det gør de ikke i høj nok grad,” siger han.
Alder spiller en afgørende rolle
Pensionsspecialisten peger samtidig på, at tidspunktet for opsparingen har stor betydning.
“Er du over 60 år og ikke har fået sparet tilstrækkeligt op, er mulighederne begrænsede. Men er du 45 år med minimal opsparing, har du stadig 20-25 år foran dig. Det er ikke for sent, men det kræver en seriøs prioritering,” siger Lars Søgaard Hansen.
Han oplever desuden, at mange danskere overvurderer værdien af deres pensionsopsparing.
“Jeg kan sidde over for en kommende pensionist, der har sparet en million kroner op og synes, det er rigtig mange penge. Men når jeg fortæller dem, at de forventes at leve 17-18 år på pension, og at der skal betales skat af pengene, vil de måske kun modtage omkring 3.000 kroner om måneden efter skat. Der er mange, der ikke har regnet tallene igennem på den måde,” siger han.
Fakta om opgørelsen
Tallene bygger på registerdata fra Danmarks Statistik og omfatter danskere med mindre end fem år til deres individuelle folkepensionsalder. Opgørelsen inkluderer blandt andet arbejdsmarkedspensioner, private pensioner, ATP, tjenestemandspensioner, indefrosne feriemidler og Lønmodtagernes Dyrtidsmidler.
Fast ejendom og øvrige formueaktiver indgår ikke i beregningen. For at gøre kommunerne sammenlignelige er der fratrukket 40 procent i skat, oplyser Söderberg & Partners.
Læs også: