Kultur
Restaurant Bie’s Bryghus byder på Sankt Hans-menu under åben himmel
Grillen tændes i gården, når Restaurant Bie’s Bryghus inviterer til midsommeraften med sommermad og hyggelig stemning tirsdag den 23. juni
Mens mange gør sig klar til årets Sankt Hans-fejring ved byens bålpladser, inviterer Restaurant Bie’s Bryghus i Hobro til en aften, hvor mad, samvær og sommerstemning er i centrum.
Tirsdag den 23. juni fra klokken 17.00 til 21.00 serverer restauranten en særlig Sankt Hans-menu, som kun tilbydes denne ene aften. Her kan gæsterne læne sig tilbage og nyde midsommeraftenen i de historiske omgivelser midt i Hobro, mens køkkenet sørger for maden.
Grillen rykker ud i gården
Aftenens menu er bygget op omkring to serveringer: “Det Grillede” og “Det Søde”.
Kødet tilberedes direkte på grillen i gården, hvor kokkene trancherer og serverer for gæsterne. På menuen finder man blandt andet grillet dansk landgris med chimichurri samt chili- og honningmarineret flankesteak med ramsløg. Dertil kommer blandt andet brændt spidskål med pinjekerner og spinat, sommersalat med jordbær, grillet majs og flere sommerlige tilbehør.
Til dessert venter en sød afslutning med jordbær, flødeskum og knas samt panna cotta med vanilje og bagte blommer.
Læs også:
Midsommer i historiske rammer
Restaurant Bie’s Bryghus holder til i de gamle bryggeribygninger i Adelgade, hvor de historiske omgivelser danner en særlig ramme om arrangementet.
Den hyggelige gård bliver samlingspunkt for aftenen, hvor gæsterne kan nyde sommervejret, de lange lyse timer og selskabet med familie og venner. Arrangementet henvender sig både til par, familier og vennegrupper, der ønsker at fejre midsommeren uden selv at skulle stå for madlavningen.
En afslappet Sankt Hans-aften
Hos Bie’s Bryghus er tanken at skabe en aften, hvor gæsterne kan sænke skuldrene og nyde samværet omkring bordet.
Sankt Hans-menuen koster 225 kroner pr. person. Denne menu kan kun fås 23/6, det vil kun være muligt at få denne menu den pågældende dag.
For dem, der ønsker at kombinere en god middag med midsommerstemning, bliver aftenen hos Bie’s Bryghus en mulighed for at nyde sommeren, fællesskabet og sæsonens smage i afslappede omgivelser.
Restauranten forbeholder sig retten til at aflyse arrangementet i tilfælde af for få tilmeldinger.
Læs også: