Millioner af ukendte svampe risikerer at uddø, før de bliver opdaget

Verden rummer langt flere svampearter, end forskerne hidtil har beskrevet. Ifølge den nye State of the World’s Plants and Fungi-rapport fra Royal Botanic Gardens, Kew, findes der mindst to millioner svampearter, som stadig er ukendte for videnskaben. Nogle vurderinger peger endda på, at tallet kan være helt op mod ti millioner.

Samtidig advarer forskerne om, at op mod tre fjerdedele af de endnu ukendte arter kan være i risiko for at uddø, før de overhovedet bliver opdaget.

Det er en udvikling, der kan få stor betydning, da svampe kan indeholde stoffer og egenskaber, som i fremtiden kan bruges i blandt andet medicin, fødevareproduktion og beskyttelse af afgrøder mod sygdomme og skadedyr.

Ny teknologi skal sætte tempo på

Blandt forskningsbidragene til rapporten er et studie ledet af João P. M. de Araújo fra Statens Naturhistoriske Museum. Her har forskerne udviklet en metode, som gør det muligt at analysere DNA direkte i naturen, hvor de nye arter bliver fundet.

Ved at kombinere klassisk artsbeskrivelse med bærbart DNA-udstyr kan forskerne hurtigt afgøre, om de står over for en hidtil ukendt art.

“Forskere vurderer, at det i det nuværende tempo kan tage op mod 1.000 år at beskrive alle verdens svampearter. Hvis vi ikke skal miste muligheden for at undersøge nogle af dem, skal vi finde nye måder at accelerere arbejdet på. Med bærbart DNA-udstyr kan vi tage laboratoriet med ud i naturen og få klarlagt de vigtige genetiske data allerede dér, hvor arterne bliver fundet. Det kan gøre arbejdet med at beskrive nye arter langt hurtigere og mere præcist,” fortæller João Araújo, tenure track-adjunkt og kurator for svampe ved Statens Naturhistoriske Museum.

Ifølge rapporten bliver der hvert år beskrevet omkring 4.000 nye svampearter. Selvom det er flere end tidligere, er det kun en lille del af det samlede antal arter, som forskerne vurderer findes på verdensplan.

Nyopdaget svamp demonstrerer metoden

Den nye metode blev blandt andet anvendt under feltarbejde i Brasiliens atlantiske regnskov, hvor forskerne fandt en hidtil ukendt svampeart med navnet Purpureocillium atlanticum.

Ved at gennemføre de genetiske analyser allerede under feltarbejdet kunne forskerne hurtigt fastslå, at der var tale om en ny art.

“Tidligere ville vi ofte skulle vente på, at prøver blev sendt til et laboratorium og analyseret. Her kunne vi begynde det genetiske arbejde allerede i felten. Det gjorde det muligt hurtigt at afgøre, at svampen var noget særligt og gå i gang med at beskrive arten,” forklarer João Araújo.

Forskerne peger samtidig på, at der er behov for flere eksperter, mere uddannelse og bedre adgang til genetiske data, hvis kortlægningen af verdens biodiversitet skal kunne følge med de hastige forandringer i naturen.

En usædvanlig “zombiesvamp”

Den nyopdagede Purpureocillium atlanticum er en såkaldt zombiesvamp. Den angriber en faldlems-edderkop, overtager den indefra og indhyller den døde edderkop i et lag af svampetråde.

Herefter vokser et op til to centimeter langt lilla frugtlegeme op gennem jordoverfladen, hvorfra svampen spreder sine sporer og fortsætter sin livscyklus ved at inficere nye værter.

Forskerne håber, at de nye metoder kan gøre det muligt at opdage langt flere af verdens ukendte arter, før de går tabt for altid.