Droner og kunstig intelligens giver forskere ny viden om nattens rovdyr

Hvordan lever ræve og grævlinger, når mørket falder på? Det spørgsmål er forskere fra Aalborg Universitet blevet langt bedre til at besvare ved hjælp af droner med termiske kameraer og kunstig intelligens.

Teknologien gør det muligt at observere dyrene fra luften, uden at de bliver forstyrret af mennesker. Samtidig kan forskerne indsamle store mængder data om dyrenes adfærd i deres naturlige omgivelser.

Kan følge dyrene om natten

Siden 2022 har forskerne arbejdet med termiske droner, som registrerer dyrenes varmesignaturer. Dronerne flyver i 70 til 100 meters højde og kan derfor følge både ræve, grævlinger, harer, krondyr og andre pattedyr uden at påvirke deres adfærd.

Ved at kombinere droneoptagelser med GPS-data har forskerne fået et detaljeret billede af, hvordan rovdyrene bevæger sig gennem landskabet, og hvor de søger føde.

Undersøgelserne viser blandt andet, at grævlinger især leder efter føde i lysåben skov og på enge, mens ræve i højere grad bevæger sig rundt på åbne marker med lav vegetation.

AI sparer mange timers arbejde

Selvom dronerne gør det lettere at indsamle optagelser, har analysen hidtil været meget tidskrævende.

En videooptagelse på 20 minutter kan tage op mod 40 minutter at gennemgå manuelt, når forskerne skal registrere dyrenes adfærd sekund for sekund.

Her kommer kunstig intelligens ind i billedet. Forskerne har udviklet AI-modeller, der automatisk kan genkende både dyrene og deres adfærd på videooptagelserne. Resultaterne samles direkte i regneark, som kan bruges til den videre analyse.

Det sparer forskerne for mange timers manuelt arbejde og sikrer samtidig en mere ensartet registrering af adfærden.

Kan få betydning for naturforvaltningen

Forskerne forventer, at teknologien kan blive et vigtigt redskab i fremtidens naturforvaltning.

En bedre forståelse af rovdyrenes levevis kan blandt andet bidrage til en mere målrettet beskyttelse af arterne og deres levesteder. Samtidig kan metoden bruges til at overvåge andre vilde dyr og indsamle viden, som tidligere har været vanskelig eller umulig at skaffe.

Udviklingen viser, hvordan droner og kunstig intelligens i stigende grad bliver en del af naturforskningen og giver forskerne nye muligheder for at forstå dyrelivet uden at gribe ind i naturens egne processer.