Nyheder
Beierholm bygger nyt i Hobro
Tillid, rådgivning og et tæt samarbejde går igen, når virksomheder fortæller om deres erfaringer med DS Flexhal. Blandt kunderne er Beierholm, der har valgt virksomheden til opførelsen af et nyt kontorbyggeri i Hobro.
Når virksomheder skal investere i nye domiciler, lagerbygninger eller andre større erhvervsbyggerier, handler valget af totalentreprenør ikke kun om selve byggeriet. Relationer, rådgivning og forståelse for virksomhedens behov spiller også en væsentlig rolle.
Det er i hvert fald nogle af de erfaringer, som kunder hos DS Flexhal fremhæver. Virksomheden har samlet tilbagemeldinger fra blandt andre Beierholm, Stilling, BAUHAUS, T. Hansen og Royal Unibrew.
Lokalt er Beierholms nye kontorbyggeri i Hobro et af projekterne, hvor DS Flexhal er valgt som totalentreprenør.
Ifølge partner hos Beierholm Thomas Andersen var den eksisterende relation til DS Gruppen en del af baggrunden for valget.
– Vi har en langvarig relation til DS Gruppen og mange af dem, der arbejder her. Derfor var vi ikke så meget i tvivl om, at vi skulle tale med DS Flexhal, fortæller Thomas Andersen.
Han fremhæver samtidig den rådgivning, virksomheden har fået undervejs i projektet.
– Der har været en oprigtig rådgivning hele vejen. Vi har fået sparring om både æstetik, funktionalitet og kvalitet. Det har været tillidsfuldt og ordholdende – og det sætter vi stor pris på, siger han.
Ifølge Thomas Andersen har det desuden været en fordel at kunne trække på flere forskellige kompetencer gennem byggeriet.
– Det er et kompetencehus med mange dygtige folk samlet ét sted. Det betyder virkelig noget i dag, hvor byggeri er blevet langt mere komplekst.
Forståelse for virksomhedens behov
Også Beierholm-partner Kasper Sand Jensen peger på forståelsen for virksomhedens behov som en vigtig del af samarbejdet.
– De har været gode til at forstå vores behov og vores forretning. Det gør en stor forskel, siger han.
Det samme tema går igen hos flere af DS Flexhals øvrige kunder.
Hos Stilling A/S fortæller CCO Rasmus Stilling-Schütz, at relationen og den personlige kemi havde betydning for virksomhedens valg af totalentreprenør.
– Vi går ind for langvarige samarbejder. Mennesker betyder rigtig meget, og vi kunne mærke, at vi talte samme sprog som DS Flexhal, siger han.
Læs også:
Fra logistikcentre til butikker
DS Flexhal har stået bag en række forskellige erhvervsbyggerier.
For T. Hansen Gruppen har virksomheden blandt andet opført et nyt logistikcenter, som skal rumme en højteknologisk og automatiseret drift med blandt andet AutoStore, pallelager og robotteknologi.
Her fremhæver COO Rasmus Bergholt blandt andet fleksibiliteten og håndteringen af de tekniske krav.
– DS Flexhal har gennem hele processen vist en professionel tilgang, høj grad af fleksibilitet og evne til at omsætte komplekse krav til konkrete løsninger, fortæller han.
Erfaringerne har efterfølgende været medvirkende til, at T. Hansen igen har valgt DS Flexhal som totalentreprenør – denne gang til et kommende domicil.
Samarbejdet går igen hos kunderne
Også virksomheder som BAUHAUS og Royal Unibrew har efter afsluttede projekter fremhævet samarbejdet med DS Flexhal.
Ved Royal Unibrews nye høj- og lavlager i Faxe blev byggeriet ifølge DS Flexhal afleveret halvanden måned tidligere end planlagt.
På tværs af kundernes tilbagemeldinger er det især tillid, rådgivning, forståelse for virksomhedernes behov og samarbejdet gennem byggeprocessen, der bliver fremhævet.
For Rasmus Stilling-Schütz fra Stilling A/S har erfaringerne ført til en klar anbefaling:
– Hvis jeg møder nogen i mit netværk, der skal bygge erhverv, vil jeg 100 procent anbefale DS Flexhal.
Læs også: