Nyheder

Nye tal overrasker: To grupper står bag tre ud af fire nye lønmodtagere i Danmark

Beskæftigelsen i Danmark har nået et historisk højt niveau. Men det er især seniorer og indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har trukket udviklingen. En ny analyse viser, at de to grupper tilsammen står for 74 procent af beskæftigelsesfremgangen siden 2019.

Maria Just
Af Maria Just 12. oktober 2026

Flere danskere end nogensinde er i arbejde, og bag de rekordhøje beskæftigelsestal gemmer der sig en udvikling, som måske vil overraske mange.

Det er nemlig især seniorer og indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har bidraget til den markante fremgang på det danske arbejdsmarked.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som bygger på tal fra Danmarks Statistik.

Siden begyndelsen af 2019 er antallet af lønmodtagere steget med omkring 277.000 personer. Hele 74 procent af fremgangen kan tilskrives seniorer og ikke-vestlige indvandrere i den opdeling, som analysen anvender.

Seniorer står for den største fremgang

Ved udgangen af 2025 var der 3.082.000 lønmodtagere i Danmark. Det er et historisk højt niveau.

Særligt personer på 60 år og derover har bidraget til udviklingen.

Ifølge analysen står seniorerne for 44,3 procent af den samlede beskæftigelsesfremgang siden 2019.

Alene blandt personer over 60 år med dansk oprindelse er der kommet knap 108.000 flere i beskæftigelse.

Det betyder, at seniorerne har spillet en afgørende rolle i at sikre arbejdskraft til virksomheder og arbejdspladser i en periode med stor efterspørgsel på medarbejdere.

Også blandt de 60-64-årige er beskæftigelsen høj. Her er omkring to ud af tre i arbejde.

Markant flere ikke-vestlige indvandrere er kommet i arbejde

En anden gruppe, der skiller sig ud, er indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Blandt de 15-59-årige ikke-vestlige indvandrere er beskæftigelsen steget med knap 93.000 personer siden 2019.

Gruppen står dermed for 29,7 procent af den samlede beskæftigelsesfremgang.

Ifølge analysen er det især indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i en årrække, som i stigende grad er kommet ind på arbejdsmarkedet.

I dag er omkring to ud af tre ikke-vestlige indvandrere i alderen 15-59 år i beskæftigelse.

Det er ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en positiv udvikling, fordi der er tale om en gruppe, som tidligere har haft vanskeligere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Cheføkonom: Flere har fået mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger cheføkonom Sofie Holme Andersen på, at den høje efterspørgsel på arbejdskraft har haft stor betydning.

”De seneste års økonomiske opsving har øget efterspørgslen på arbejdskraft, og det er kommet de grupper, der normalt er i en mere udsat position på arbejdsmarkedet, til gode,” siger Sofie Holme Andersen.

Hun fremhæver samtidig, at udviklingen viser, hvordan et stærkt arbejdsmarked kan skabe muligheder for mennesker, der tidligere har haft sværere ved at finde beskæftigelse.

”Seniorer og indvandrere er ofte mere marginaliserede på arbejdsmarkedet, så det er positivt at se en så markant beskæftigelsesfremgang hos de to grupper,” siger hun.

Ifølge cheføkonomen understreger udviklingen betydningen af at fastholde en høj efterspørgsel på arbejdskraft.

Næsten ingen fremgang blandt yngre med dansk oprindelse

Analysen viser også en bemærkelsesværdig forskel mellem befolkningsgrupperne.

Mens seniorer og indvandrere har stået for langt størstedelen af beskæftigelsesfremgangen, har personer med dansk oprindelse i alderen 15-59 år samlet set ikke bidraget til stigningen.

Deres andel af beskæftigelsesudviklingen er opgjort til minus 0,1 procent.

Til sammenligning står vestlige indvandrere i alderen 15-59 år for 14,9 procent af fremgangen, mens efterkommere i samme aldersgruppe tegner sig for 11,1 procent.

Tallene viser dermed, at væksten i antallet af lønmodtagere har været meget forskelligt fordelt på tværs af alder og herkomst.

En udvikling med betydning for hele arbejdsmarkedet

Den markante beskæftigelsesfremgang er ikke kun interessant på landsplan. Også for virksomheder og arbejdspladser i Mariagerfjord, Randers og resten af Østjylland er adgangen til arbejdskraft et vigtigt spørgsmål.

Den landsdækkende analyse viser, at seniorer og indvandrere har været centrale for den samlede vækst i beskæftigelsen. Den opgør dog ikke, hvor stor en del af fremgangen der konkret er sket i de enkelte kommuner.

Ifølge Sofie Holme Andersen tyder udviklingen på, at et arbejdsmarked med stor efterspørgsel giver flere mulighed for at komme i arbejde.

”For begge grupper tyder det på, at det høje tryk på økonomien har givet dem mulighed for at træde ind på et arbejdsmarked, hvor de før stod længere bag i køen. Det understreger, hvor vigtigt det er, at bliver ført en økonomisk politik, der skaber høj efterspørgsel på arbejdskraft,” siger hun.

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bygger på tal fra Danmarks Statistik og sammenligner lønmodtagerbeskæftigelsen i første kvartal 2019 med fjerde kvartal 2025.

Artiklen er baseret på en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og organisationens pressemeddelelse af 12. oktober 2026.