En hund, der ikke længere logrer ved tanken om en gåtur. En kat, der trækker sig fra familien og ikke længere har lyst til at spise. Eller et kæledyr, der gradvist får sværere ved at bevæge sig og finde ro.
For mange dyreejere begynder den svære erkendelse med små forandringer i hverdagen.
Når et elsket kæledyr bliver gammelt eller alvorligt sygt, kan spørgsmålet om aflivning blive aktuelt. Men det er sjældent let at vurdere, hvornår man skal give slip.
Hos Agria Dyreforsikring ønsker man nu at hjælpe dyreejere gennem den sidste tid med deres dyr og samtidig sætte fokus på den sorg, der følger med at miste.
– Vi knytter os enormt stærkt til vores dyr, og derfor er det helt naturligt, at vi gerne vil have dem hos os så længe som muligt. Men kærligheden til et dyr handler også om at kunne give slip, når livet ikke længere er godt, siger Lotte Evers, marketingchef hos Agria Dyreforsikring.
Fem tegn, du bør være opmærksom på
Der findes ikke ét bestemt tegn, der fortæller, at tiden er inde til at sige farvel. Men ifølge Agria er der flere forandringer i hundens eller kattens hverdag, som kan være tegn på nedsat livskvalitet.
- Vedvarende smerter: Dyret har smerter, som ikke længere kan lindres tilstrækkeligt med behandling.
- Manglende appetit: Hunden eller katten mister interessen for mad og spiser væsentligt mindre end normalt.
- Ændret adfærd: Dyret trækker sig, søger mindre kontakt eller mister interessen for aktiviteter, det tidligere holdt af.
- Problemer med bevægelse: Det bliver svært at gå, rejse sig, finde en behagelig hvilestilling eller klare almindelige daglige aktiviteter.
- Manglende kontrol over urin og afføring: Dyret får problemer med at holde sig eller besørge normalt.
Tegnene betyder ikke nødvendigvis, at dyret skal aflives. Flere af problemerne kan skyldes sygdomme, som kan behandles eller lindres. Derfor er det vigtigt at få dyret undersøgt af en dyrlæge.
![]()
Læs også:
Er der stadig flere gode dage end dårlige?
Et af de vigtigste spørgsmål, man som dyreejer kan stille sig selv, er, om kæledyret stadig har glæde af livet.
Glæder hunden sig fortsat til at komme ud? Søger katten stadig kontakt? Har dyret appetit, og kan det sove og hvile uden smerter eller uro?
Ifølge Agria kan det være en hjælp at holde øje med, hvor mange gode og dårlige dage dyret har.
Hvis de dårlige dage begynder at fylde mere end de gode, kan det være tid til en grundig samtale med dyrlægen.
– Som ejer kender man sit dyr bedre end nogen anden og lægger ofte mærke til selv små ændringer. Men når man står midt i det, kan det være svært at skelne mellem håbet om flere gode dage og frygten for at sige farvel, siger Lotte Evers.
Hun understreger, at dyrlægen kan hjælpe med en faglig vurdering af dyrets smerter, symptomer og samlede livskvalitet.
Risikoen ved at vente for længe
Mange dyreejere frygter at træffe beslutningen om aflivning for tidligt.
Men ifølge Agria kan det også få konsekvenser at vente for længe.
Hvis et dyr er alvorligt sygt, og livskvaliteten bliver stadig dårligere, kan en planlagt og rolig afsked i nogle tilfælde være bedre end at vente, til dyret pludselig får det akut dårligt.
Det kan derfor være en god idé at tale med dyrlægen om, hvilke forandringer der skal være afgørende for beslutningen.
Har hunden eksempelvis en kronisk ledsygdom, kan man på forhånd aftale, at det er tid til at overveje aflivning, hvis smerterne ikke længere kan holdes under kontrol.
– Det kan lyde meget nøgternt at opstille kriterier for noget så følelsesladet. Men det kan faktisk være en stor hjælp. Når man tager stilling til nogle af de svære spørgsmål, mens dyret stadig har det forholdsvis godt, kan det gøre det lettere at træffe den endelige beslutning, hvis situationen ændrer sig senere, siger Lotte Evers.
Mange sørger lige så meget som ved tabet af et menneske
For mange familier har hunden eller katten været en fast del af hverdagen gennem ti, femten eller måske endnu flere år.
Derfor kan sorgen være overvældende, når dyret ikke længere er der.
En undersøgelse, som analyseinstituttet Xtreme Insight gennemførte for Agria Dyreforsikring i 2022, viser, hvor stor betydning kæledyr har for deres ejere.
Her svarede 45 procent af hundeejerne og 38 procent af katteejerne, at de oplevede sorgen over at miste deres dyr lige så stærkt som sorgen ved at miste et familiemedlem eller en nær ven.
Alligevel oplever nogle dyreejere, at omgivelserne har svært ved at forstå, hvor stort tabet kan være.
– Når så mange oplever sorgen over et kæledyr på linje med tabet af et menneske, de holder af, bør vi også tage den sorg alvorligt, siger Lotte Evers.
Børn kan opleve deres første møde med døden
Når familiens hund eller kat dør, kan det også være første gang, børn oplever at miste nogen, de holder af.
Derfor er det vigtigt at give børn mulighed for at stille spørgsmål og tale om det, der er sket.
Nogle børn vil være meget kede af det, mens andre reagerer anderledes eller først senere begynder at forstå tabet.
Agria peger på, at forældre kan hjælpe ved at tale åbent og alderssvarende om døden og give plads til barnets følelser.
Det gælder både, når familien har haft tid til at forberede sig på afskeden, og når et kæledyr dør pludseligt som følge af sygdom eller en ulykke.
Nyt initiativ skal hjælpe dyreejere gennem afskeden
For at hjælpe hunde- og katteejere har Agria Dyreforsikring oprettet onlineuniverset Det sidste kram.
Her kan dyreejere finde råd og vejledning om kæledyrets sidste tid, beslutningen om aflivning, selve afskeden og sorgen bagefter.
Der er også særligt fokus på, hvordan man hjælper børn gennem tabet af familiens kæledyr.
– Sorgen bliver ikke nødvendigvis mindre, fordi dyret var ungt, eller fordi man kun nåede at have det i få år. Nogle får tid til at forberede sig på afskeden, mens andre mister deres dyr fra den ene dag til den anden, siger Lotte Evers.
Hun håber, at initiativet kan være med til at gøre det lettere at tale åbent om sorgen.
For selvom det sidste farvel kan være en af de tungeste beslutninger som dyreejer, handler det i sidste ende om at tage hensyn til det dyr, man holder af.
![]()
Læs også: