Nye undersøgelser af 19 vandløb skaber tvivl om landbrugets kvælstofkrav

Hvor meget kvælstof udleder naturen egentlig, når landbrugsjord ikke længere bliver dyrket, men i stedet får lov til at udvikle sig til skov?

Det spørgsmål er igen blevet aktuelt, efter at brancheorganisationen FødevareDanmark har gennemgået historiske målinger fra 19 mindre danske vandløb.

Gennemgangen viser ifølge organisationen, at de undersøgte områder ikke repræsenterer gammel naturskov på frugtbar jord. Det skaber usikkerhed om, hvorvidt beregningerne af naturens egen kvælstofudvaskning giver et retvisende billede.

Undersøgelserne dækker ikke alle naturtyper

De oprindelige undersøgelser blev gennemført af det daværende Danmarks Miljøundersøgelser i 00’erne og begyndelsen af 2010’erne.

Formålet var at undersøge, hvor meget kvælstof der naturligt bliver udvasket fra områder med meget begrænset landbrugsaktivitet.

Men ifølge FødevareDanmarks nye gennemgang ligger de 19 vandløb hovedsageligt i sandede og næringsfattige områder.

Hvor vandløbene løber gennem skov på mere frugtbar jord, er der desuden tale om kommercielt drevet skov, hvor træerne bliver fældet og fjernet.

Dermed mangler der ifølge organisationen undersøgelser af den type gammel skov, som tidligere landbrugsjord på længere sigt kan udvikle sig til.

Agronom Bente Andersen, der er selvstændig planteavlskonsulent og har gennemført undersøgelsen for FødevareDanmark, mener, at der er tale om en væsentlig mangel.

»Man har ganske enkelt ikke undersøgt, hvor meget kvælstof der udvaskes fra gammel skov på frugtbar jord. I stedet har man brugt målinger fra helt andre naturtyper, som ikke svarer til den natur, der med tiden vil vokse frem, hvis vi holder op med at dyrke landbrugsjorden. Man baserer altså sine beregningerne på en forestilling om naturen, som ikke svarer til den virkelighed, som opstår, hvis landbruget forsvinder.«

Ifølge Bente Andersen rejser det alvorlig tvivl om, hvorvidt naturens eget bidrag til kvælstofudvaskningen er blevet undervurderet.

Frygter at landbruget får for stort ansvar

For FødevareDanmark handler sagen om mere end de oprindelige undersøgelser.

Organisationen stiller spørgsmål ved, om beregningerne er blevet undersøgt tilstrækkeligt, inden landmændene bliver mødt med nye krav om at reducere kvælstofudledningen.

»Det er jo en kæmpe fejl, hvis man ikke har testet, om modellerne stemmer overens med virkeligheden, inden man pålægger landmændene så hårde krav. Vi er nødt til at vide, hvor meget kvælstof naturen selv udvasker, før vi kan være sikre på, hvor stor en del landbruget skal stå til ansvar for,« siger Mikkel Tholstrup Dahlqvist, politisk chef i FødevareDanmark.

Tidligere målinger viste langt højere udvaskning

Den nye gennemgang kommer efter flere ugers debat om naturens egen kvælstofudledning.

I oktober offentliggjorde FødevareDanmark resultater fra historiske undersøgelser af fem danske skove med naturskov og gamle bevoksninger.

Her viste målingerne en årlig udvaskning på mellem 44 og 60 kilo kvælstof pr. hektar i de undersøgte perioder.

Resultaterne blev dog kritiseret af flere forskere, som blandt andet satte spørgsmålstegn ved, om målingerne kunne bruges til at sige noget generelt om naturens kvælstofudvaskning.

En af kritikerne, professor i skovøkologi Per Gundersen fra Københavns Universitet, har efterfølgende åbnet for, at urørt skov på tidligere landbrugsjord på længere sigt kan udvaske mere kvælstof end almindeligt drevet skov.

Han har over for Effektivt Landbrug vurderet, at udvaskningen under bestemte forudsætninger kan nå 15-20 kilo kvælstof pr. hektar om året.

Det er højere end de otte kilo pr. hektar, der er beregnet for almindeligt drevet skov.

Efterlyser bedre dokumentation

FødevareDanmark mener, at oplysningerne understreger behovet for at undersøge, hvor meget kvælstof naturen selv bidrager med.

»Det understreger jo netop vores pointe. Selv en af de forskere, der har kritiseret os, peger nu på, at gammel, urørt skov på tidligere landbrugsjord kan udvaske mere kvælstof end almindeligt drevet skov. Derfor er vi nødt til at få undersøgt, om naturens eget bidrag er blevet undervurderet. For hvis vi regner naturens andel for lavt, risikerer vi at gøre landbrugets ansvar for stort. Det skal vi have styr på, før vi stiller så omfattende krav til landmændene,« siger Mikkel Tholstrup Dahlqvist.

Den nye gennemgang dokumenterer ikke i sig selv, at de kommende kvælstofkrav er beregnet forkert. Den rejser derimod spørgsmål om, hvorvidt de eksisterende undersøgelser i tilstrækkelig grad beskriver kvælstofudvaskningen fra forskellige typer natur.

Dermed fortsætter den faglige debat om grundlaget for de nye krav til landbruget, som efter planen skal træde i kraft den 1. januar 2027.