Hvorfor må nogle danskere stoppe med at arbejde før tid? Nyt millionprojekt skal finde svarene

Hvorfor kan nogle mennesker fortsætte med at arbejde langt op i alderen, mens andre bliver nødt til at forlade arbejdsmarkedet flere år før pensionsalderen?

Det spørgsmål skal forskere fra Syddansk Universitet (SDU) nu forsøge at besvare.

Universitetet har fået mere end 35 millioner kroner fra EU til forskningsprojektet SUSTAIN Europe’s Workforce, der skal undersøge, hvordan helbred, arbejdsforhold og sociale forhold påvirker menneskers muligheder for at blive på arbejdsmarkedet.

Projektet begynder den 1. marts 2027 og samler forskere fra en række europæiske lande.

Et langt arbejdsliv handler om mere end pensionsalderen

Debatten om stigende pensionsalder fylder i Danmark og resten af Europa. Men ifølge professor Jan Hartvigsen fra Institut for Idræt og Biomekanik på SDU er det mindst lige så vigtigt at undersøge, hvordan mennesker rent faktisk kan holde til at arbejde længere.

En fjerdedel af de europæiske arbejdstagere oplever ifølge oplysningerne bag projektet, at deres arbejde påvirker helbredet negativt. De årlige samfundsomkostninger anslås til mere end 500 milliarder euro.

– I en tid, hvor vi diskuterer stigende pensionsalder, er det mindst lige så relevant at se på, hvordan vi sikrer, at folk kan og ønsker at blive på arbejdsmarkedet og få et godt, langt og sundt arbejdsliv, siger Jan Hartvigsen.

Forskerne vil derfor se på langt mere end sygdom og fysisk nedslidning.

Også forholdene på arbejdspladsen, familielivet, økonomien og samfundets regler kan have betydning for, hvor længe mennesker bliver i arbejde.

Samme sygdom kan få vidt forskellige konsekvenser

To mennesker med kroniske rygsmerter kan have meget forskellige muligheder for at fortsætte deres arbejdsliv.

For den ene kan fleksible arbejdsforhold og mulighed for at tilpasse opgaverne gøre det muligt at blive i jobbet. For den anden kan manglende hensyn og færre ressourcer i hverdagen gøre det vanskeligt.

– Hvis arbejdspladsen er rummelig og kan tilpasse arbejdet, og man samtidig har gode ressourcer til at leve sundt og aktivt uden for arbejdet, er forudsætningerne for et langt arbejdsliv bedre. Omvendt kan manglende fleksibilitet på arbejdspladsen og færre ressourcer i hverdagen gøre det sværere at blive, siger Jan Hartvigsen.

Forskerne skal undersøge, hvordan forskellige faktorer spiller sammen, og hvorfor nogle mennesker bliver langtidssygemeldte eller må trække sig tidligt tilbage.

Stress og rygsmerter er blandt de store udfordringer

I Danmark er smerter i muskler og led, særligt rygsmerter, samt psykiske helbredsproblemer som stress og depression blandt de væsentlige helbredsmæssige årsager til sygemeldinger og førtidspension.

Ofte oplever den samme person både fysiske og psykiske helbredsproblemer.

Som en del af projektet vil forskerne derfor anvende data fra danske og norske tvillingregistre til at undersøge, hvilken betydning arv og miljø har for udviklingen af forskellige helbredsproblemer.

Men sygdom er ikke nødvendigvis den eneste forklaring på, hvorfor nogle mennesker aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Professor Jørgen Lauridsen fra Økonomisk Institut på SDU peger på, at længerevarende fravær også kan påvirke den enkeltes sociale og arbejdsmæssige situation.

– Et længere fravær kan betyde, at man mister sociale relationer og netværk, får sværere ved at få hverdagen til at fungere eller mister kompetencer. Samtidig kan man møde tilbageholdenhed hos både offentlige og private arbejdsgivere, når man forsøger at komme tilbage. Derfor er vi nødt til at se bredere på, hvad der fastholder mennesker på arbejdsmarkedet, siger Jørgen Lauridsen.

Tre grupper får særlig opmærksomhed

Forskningsprojektet vil især koncentrere sig om tre grupper, som ifølge forskerne har forhøjet risiko for sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Det drejer sig om unge voksne, kvinder og ældre arbejdstagere.

Blandt unge vil forskerne blandt andet undersøge betydningen af smerter og psykiske helbredsproblemer.

Hos kvinder vil der være særligt fokus på perioder omkring graviditet, fødsel og overgangsalder.

For ældre arbejdstagere handler det om at forstå, hvorfor nogle fortsætter med at arbejde langt efter pensionsalderen, mens andre må stoppe tidligere.

Samtidig skal projektet undersøge, hvordan social ulighed påvirker mulighederne for at fastholde eller vende tilbage til et arbejde.

Forskere skal undersøge data fra 28 lande

SUSTAIN Europe’s Workforce bliver et omfattende europæisk samarbejde, hvor forskerne skal kombinere data fra 28 lande.

Projektet samler viden fra blandt andet sundhedsvidenskab, økonomi og samfundsvidenskab.

Formålet er at få et mere samlet billede af de mange forhold, der kan føre til sygefravær og tidlig tilbagetrækning.

– Der findes allerede meget forskning på de enkelte områder, men den er fragmenteret og ligger ofte i siloer. SUSTAIN skal gå på tværs af de områder, vi ved er vigtige, siger Jan Hartvigsen.

Projektet omfatter desuden 15 ph.d.-studerende, som skal uddannes til at arbejde på tværs af fagområder, lande og forskellige datakilder.

Skal føre til konkrete anbefalinger

Ambitionen er ikke kun at undersøge årsagerne til, at mennesker forlader arbejdsmarkedet.

Forskerne skal også finde frem til, hvilke indsatser der kan hjælpe flere med at blive i arbejde, så længe de ønsker det.

Det kan eksempelvis handle om forebyggelse, bedre arbejdsforhold og ændringer i de samfundsmæssige rammer.

– Hvis vi bedre kan forstå, hvorfor nogle mennesker bliver på arbejdsmarkedet, mens andre må forlade det, kan vi få et bedre grundlag for forebyggelse og indsatser, der tager højde for både helbredet, arbejdspladsen og de samfundsmæssige rammer, siger Jan Hartvigsen.

På længere sigt skal projektet munde ud i konkrete anbefalinger inden for blandt andet sundhed og lovgivning.

Målet er både at forbedre forholdene for europæiske arbejdstagere og mindske de samfundsmæssige omkostninger ved langvarigt sygefravær og tidlig pension.