49.000 spøgelsesnet kan gemme sig i danske farvande – nu skal millioner bruges på at fjerne dødsfælderne

Gamle og efterladte fiskenet er et omfattende problem i de danske farvande. Nettene fortsætter med at fange og dræbe havdyr, længe efter at de er blevet tabt eller efterladt på havbunden.

Nu er der indgået en politisk aftale, som skal sætte ind over for de såkaldte spøgelsesnet. Der er afsat ti millioner kroner til både at fjerne eksisterende net og forebygge, at flere bliver efterladt i havet.

Aftalen er indgået mellem regeringen, støttepartierne samt Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Op mod 100 ton plastik kan fjernes

Ifølge beregninger fra DTU Aqua fra 2021 findes der omkring 49.000 tabte eller efterladte fiskenet og netdele i danske farvande.

Nettene udgør ikke alene en fare for dyrelivet. Mange af dem indeholder også bly, der oprindeligt er blevet brugt til at holde nettene nede på havbunden.

Med de afsatte ti millioner kroner vurderes det, at der potentielt kan fjernes op til 100 ton plastik og 50 ton bly fra havet.

Beregningen bygger på erfaringer fra et tidligere oprydningsprojekt i Lillebælt, hvor Miljøstyrelsen i samarbejde med organisationen North Nature har fjernet fem ton fiskenet og 2,5 ton bly.

Oprydning har allerede vist resultater

Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) fremhæver, at tidligere indsatser viser, at det er muligt at gøre noget ved problemet.

“Spøgelsesnet tager livet af fisk og havpattedyr og forurener havet med plastik og bly. Heldigvis kan vi både finde og fjerne dem,” siger miljøministeren.

Hun peger samtidig på de erfaringer, der allerede er gjort med oprydning i danske farvande.

“Senest har lokale kræfter tømt Limfjorden for spøgelsesnet, og i Lillebælt har Miljøstyrelsen i samarbejde med ngo’en North Nature med succes fjernet fem ton fiskenet og 2,5 ton bly. Det viser, at de målrettede indsatser virker og er effektive,” siger Maria Reumert Gjerding.

Vil forhindre nye spøgelsesnet

Den nye handlingsplan udspringer af fiskeriaftalen fra juni 2025, der har titlen En ny kurs for dansk fiskeri.

Alternativet var blandt de partier, der satte problemet med spøgelsesnet på den politiske dagsorden.

Partiets miljø- og fiskeriordfører, Torsten Gejl, glæder sig derfor over den nye aftale, som både skal sikre oprydning og stille større krav til håndteringen af fiskenet.

“Vi skal ikke have den slags belastning og forurening. Derfor stiller vi højere krav, så nettene ikke bliver efterladt,” siger han til Ritzau.

Han understreger samtidig de alvorlige konsekvenser, som efterladte net kan have for livet i havet.

“Det er dødsfælder, som kvæler fiskene og ødelægger havdyr, og vi har ikke for mange fisk i forvejen,” siger Torsten Gejl.

Plastik fra fiskeri er også et problem

Ud over de efterladte fiskenet bidrager såkaldte dolly ropes til plastikforureningen i havet.

Det er bundter af plastiktråde, som bruges under trawlnet for at beskytte fiskenettene mod slid fra havbunden.

Plastiktrådene kan løsne sig under fiskeriet og ende som affald i havet. Ifølge oplysningerne bidrager de årligt med store mængder plastikforurening i Nordsøen.

Med den nye handlingsplan er målet både at få fjernet en del af den eksisterende forurening og at begrænse mængden af nye spøgelsesnet i danske farvande.