Robotstøvsugere, digitale dørlåse, babyalarmer og intelligente varmesystemer er blevet en naturlig del af mange danskeres hverdag. Teknologien gør livet lettere, men den kan også skabe nye muligheder for cyberkriminelle.
For når flere apparater bliver koblet til internettet, opstår der samtidig flere potentielle adgangsveje for hackere.
Det er en problemstilling, som tre forskere fra Aarhus Universitet nu sætter fokus på. De understreger, at cybersikkerhed ikke længere kun handler om at beskytte computere og personlige oplysninger, men også om sikkerheden i vores fysiske omgivelser.
En robotstøvsuger gav adgang til 7.000 hjem
Et opsigtsvækkende eksempel fandt sted i februar 2026, hvor en softwareinteresseret mand ville undersøge, om han kunne styre sin robotstøvsuger med en PlayStation-controller.
Under forsøget opdagede han en alvorlig sikkerhedsfejl, der gav ham adgang til omkring 7.000 robotstøvsugere af mærket DJI Romo verden over.
Gennem sikkerhedshullet kunne han blandt andet tilgå kamerabilleder og digitale kort over ejernes boliger.
Manden gjorde producenten opmærksom på fejlen, som efterfølgende blev rettet.
Eksemplet viser, hvordan selv almindelige husholdningsapparater kan udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis uvedkommende får adgang til deres digitale systemer.
![]()
Læs også:
Digitale dørlåse kunne åbnes via Bluetooth
I oktober 2026 blev der også fundet en sårbarhed i digitale dørlåse fra producenten SwitchBot.
Sikkerhedsforskere opdagede, at berørte låse kunne åbnes ved hjælp af et manipuleret Bluetooth-signal.
Fejlen blev demonstreret af forskerne, hvorefter producenten udsendte en sikkerhedsopdatering.
Der er dog ikke offentlig dokumentation for, at kriminelle har udnyttet disse konkrete sikkerhedsfejl til at begå indbrud.
Alligevel understreger eksemplerne, hvor vigtigt det er, at sikkerheden følger med, når stadig flere funktioner i vores hjem bliver digitale.
Professor fra Aarhus Universitet advarer om alvorlige konsekvenser
Ifølge Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet, kan cyberangreb få konsekvenser, der rækker langt ud over stjålne data.
Der har allerede været eksempler på, at hackere har manipuleret tekniske installationer og forårsaget fysiske skader.
– Worst-case er jo altid slemt når det kommer til cybersikkerhed, og vi har allerede set eksempler på, hvor galt det kan gå. Hackere har ændret temperaturen i fryseanlæg og angrebet vandværker, hvor de f.eks. har forårsaget fysiske skader på vandrør ved at manipulere vandtrykket, siger Jens Myrup Pedersen.
Han understreger, at konsekvenserne kan være vanskelige at rette op på.
– Og den slags kan jo ikke lige genoprettes med en softwareopdatering.
Skal alle vores apparater være på internettet?
Hos Aarhus Universitet stiller professor i kryptografi Ivan Damgård spørgsmål ved, om det overhovedet er nødvendigt, at så mange af hverdagens apparater er forbundet til internettet.
Selvom internetforbindelsen kan gøre det lettere at overvåge og fjernstyre udstyr, skaber den samtidig nye sikkerhedsrisici.
– Er det overhovedet nødvendigt, at alt det her udstyr er koblet på nettet – især det, der håndterer noget kritisk? Gør producenterne det i virkeligheden mest, fordi det lyder smart? spørger Ivan Damgård.
Han peger samtidig på, at en af de vigtigste forholdsregler er at sørge for, at software og digitale systemer altid er opdaterede.
– Det første er den gode gamle: Alt udstyr, al software skal være opdateret, siger han.
Moderne teknologi kræver bedre sikkerhed
Anders Møller, professor i datalogi ved Aarhus Universitet, forklarer, at mange sikkerhedsproblemer skyldes fejl i software.
Tidligere blev meget software udviklet med mindre fokus på sikkerhed, og nogle af de programmeringssprog og teknikker, der blev anvendt, gjorde det lettere at introducere alvorlige fejl.
I dag har forskere og softwareudviklere bedre muligheder for at opdage og forebygge problemerne.
– Moderne programmeringssprog kan forhindre hele kategorier af programmeringsfejl, og forskning i programanalyse og programverifikation giver os stadig bedre metoder til automatisk at opdage fejl og kontrollere, at software overholder bestemte sikkerhedskrav, forklarer Anders Møller.
Men selv med bedre teknologi er det ikke muligt at garantere, at alle sikkerhedshuller bliver fjernet.
Derfor er det også vigtigt at begrænse, hvilke funktioner og systemer uvedkommende potentielt kan få adgang til.
Sådan kan du beskytte dit digitale hjem
Selvom forskernes arbejde i høj grad handler om cybersikkerhed i større tekniske systemer, er problemstillingen også relevant for almindelige husstande i Aarhus og resten af landet.
Der er flere forholdsregler, man som forbruger kan tage for at mindske risikoen for digitale sikkerhedsbrud.
Det gælder blandt andet at holde sine apparater opdaterede, være opmærksom på sikkerhedsindstillinger og overveje, hvilke enheder der reelt behøver internetadgang.
Samtidig er det vigtigt at begrænse, hvem der har mulighed for at fjernstyre apparater i hjemmet.
Hvem har egentlig fjernbetjeningen til vores hverdag?
For Jens Myrup Pedersen er det afgørende, at ejeren af et digitalt system selv har kontrollen over, hvem der kan få adgang.
– Men det er helt afgørende, at det er ejeren af udstyret, som har fuld kontrol over, hvem der har en fjernbetjening, siger han.
Det gælder både private hjem og større tekniske installationer, hvor adgang til eksempelvis varme, vand og ventilation kan have stor betydning.
– Man skal kun tildele adgang, når der er brug for det, kun så længe der er brug for det, og kun til det, der rent faktisk er brug for. For hvis en hacker får fat i den digitale nøgle, skal den helst ikke kunne åbne alle døre, siger Jens Myrup Pedersen.
Med forskernes advarsel sætter Aarhus Universitet fokus på en udfordring, der kun bliver mere relevant, efterhånden som flere dele af vores hverdag bliver digitale.
For selvom teknologien kan gøre livet lettere, er det afgørende, at sikkerheden følger med – og at det fortsat er ejeren, der bestemmer, hvem der har adgang til fjernbetjeningen.
![]()
Læs også: