.
Af Helle Schiønning
Bogen handler om Den kolde Krig i dansk perspektiv
og om den danske atombunker REGAN VEST – REgeringsANlæg VESTdanmark der blev bygget i 1960erne ved Rold Skov til regeringen, kongehuset og centraladministrationen i tilfælde af udbrud af 3. verdenskrig.
I bogen sættes der med udgangspunkt i anlæggelsen af REGAN VEST fokus på de verdenshistoriske begivenheder under Den kolde Krig (1945-1991) i en dansk kontekst. I bogen fortælles der desuden om det – for mange ukendte – Nøddanmark, der lå klar til at blive aktiveret under en 3. verdenskrig.
Forfatterne Karsten Hvam Pedersen og Poul Holt Pedersen har tidligere udgivet bestselleren “Danmarks dybeste hemmelighed om atombunkeren REGAN VEST. I samarbejde med lærerne og forfatterne Lars Allan Haakonsen og Henning Brinckmann har de nu skrevet en ny bog, som er velegnet til undervisning i de ældste klasser i folkeskolen og i gymnasiet. Men bogen er også til alle andre, der vil vide mere om Den
kolde Krig.
Karsten Hvam Pedersen siger om boglanceringen i Rebildcentret: “Vi er fuldstændig overvældede over den interesse, der var for lanceringen af vores nye bog. 45 minutter inden arrangementet startede, var alle stole optagede, hvorefter vi fik travlt med at gøre plads til flere. Nogle af de sidst ankomne måtte dog nøjes med ståpladser, men alle tog det med højt humør. Interessen for REGAN VEST og Den kolde Krig er åbenbart større end nogensinde og det glæder os, at vi nu har to spændende bøger at tilbyde om emnet.”
Forfatterne havde inviteret syv tidligere medarbejdere fra REGAN VEST med på scenen og lod de 175 publikummer stille spørgsmål til alle syv. Her er, hvad de bl.a. fortalte:
Projektlederen, Dick Bernbom, der ledede byggeriet af REGAN VEST i 1960’erne, fortalte:
“Jeg blev færdiguddannet som Bygge- og anlægsingeniør i 1961 og fik straks efter min soldatertjeneste job som ingeniør hos Rasmussen & Schiøtz i København. Kort tid efter blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at arbejde et par år i Nordjylland som daglig projektleder på et stort anlægsprojekt. Jeg spurgte, hvad projektet gik ud på, og fik kun svaret “noget hemmeligt”, idet arbejdet i allerhøjeste grad var af
fortrolig karakter. På grund af hemmelighedskræmmeriet om anlægget fortalte jeg ikke nogen om det.
Min kone, som jeg traf i Støvring nord for Rold Skov i anlæggets byggeperiode, udspurgte mig ellers jævnligt, og min svigerfar forsøgte ofte med hjælp fra god whisky at lokke sandheden om projektet ud af mig. Men uden held.”
For 10 år siden genså Dick Bernbom anlægget som byggeteknisk konsulent for Poul Holt Pedersen og Karsten Hvam Pedersen efter 45 års tavshed om anlægget.
Landinspektøren, Lau Bøgeholt-Laursen, der udmålte det underjordiske byggeri 60 meter under jorden og ½ km inde under bakken, fortalte bl.a. om de hårde arbejdsbetingelser:
“Den 8. april 1961 kom der 4-5 officerer uanmeldt til Terndrup, hvor jeg havde kontor, og spurgte mig, om jeg ville have en hemmelig opgave. De anonyme mænd spurgte mig: “Har du et pengeskab til papirerne?”. Jeg svarede: “Naturligvis”. Det havde jeg dog ikke, men de blev låst inde i et træskab til tobak, og tegningerne blev efterfølgende brændt.
Vi havde svære arbejdsbetingelser i udgravningerne på grund af, at arbejdet blev foretaget under jorden og på grund af dårlig belysning og nedsat sigtbarhed, hvis der kort forinden var blevet sprængt. Under opmålingen bankede vi jernspyd i gulvet og instruerede projektlederen Dick Bernbom om, med hvilken vinkel fra spyddene de skulle dreje det forestående arbejde. Derved kunne mandskabet på egen hånd arbejde videre 5-10 meter længere svarende til 3-4 dages arbejde – hvorefter Dick ringede til os.
Lau Bøgeholt-Laursen fortalte desuden, at det var et farligt job, da der kunne falde store stykker kalk ned fra loftet.
Pladskommandant i REGAN VEST fra 1992 til 1997, Bengt Christensen, fortalte, at han en dag sad og funderede over “hvad siger vi til vores familie, hvis klokkerne ringer?” Pladskommandantskabet, lotterne, teleteknikerne osv. fortalte alle hver deres løgnehistorie. Bengt fortalte: “Jeg satte mig sammen med Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets efterretningstjeneste og drøftede det. Jeg sagde til dem, at vi jo i forvejen havde forskellige håndværkere inde i anlægget, så hvorfor kunne vi ikke også invitere vores ægtefæller derind, så de kunne få en forståelse for vores arbejdsplads? Det gik de med til, og jeg arrangerede det.
Det var ikke alle, der inviterede deres koner og mænd med. Jeg kan kun gisne om hvorfor. Da jeg og min kone kom ud fra anlægget, aftalte vi, at det er glemt igen nu for ever! Bengt fortalte ikke sønnen hvor han arbejdede!
Elin Qvist, som er enke til den tidligere pladskommandant i REGAN VEST fra 1981 til 1987, gjorde rent i bunkeren. Hun fortalte, at deres søn Klaus ikke kom med i bunkeren. Vi blandede ikke tingene sammen. Elin fortalte ligeledes, at det var et specielt job at gøre rent i en bunker 60 meter under jorden flere hundrede meter inde i en bakke.
Montøren, Knud V. Jensen, der installerede nødgeneratorerne i REGAN VEST, som gjorde, at atombunkeren kunne holdes i drift selv under krig, fortalte, hvordan han var med til at rulle de store generatorer ind ad den 300 meter lange indgangstunnel og montere dem i REGAN VEST-maskinrummet. Knud Jensen fortalte endvidere, at når han skulle på toilet, var han nødt til at gå de 300 meter ud ad tunnelen, selvom der var et toilet på den anden side af tunnelen. Man havde kun adgang til de rum, hvor man havde en opgave.
Den administrationsansvarlige for REGAN VEST 1995-2003, Per Munch Jensen, fortalte en sjov historie om maskinmesterboligen foran bunkeren:
Hvert år skulle maskinmesterboligens trixtank, som er en bundfældningstank til spildevand, tømmes. Et år blev slamsugeren kørt af en ny chauffør. Han fjernede dækslet og undrede sig højlydt over tankens
størrelse, som er dimensioneret til hele REGAN VEST og ikke kun det synlige lille hus. Han sagde:
“I må godt nok bo mange i det hus dér”, hvortil jeg og en anden fra Pladskommandantskabet, der havde rekvireret
tømningen, nøjedes med at svare: “Ja, du må jo bare køre de gange, der skal til”. Chaufføren kløede sig i nakken og kørte 3-4 gange, før den var tømt.
Heksen og fredsaktivisten, Dannie Druehyld, flyttede i 1984 ind som nærmeste nabo til REGAN VEST. Udlejeren Niels Moes, som driver Rebildcentret, sagde fra starten til hende om nabogrunden: “Der må du ikke løbe rundt!” Som nærmeste nabo gik der heller ikke lang tid, før hun fandt ud af, at det var et militært område. Dannie Druehyld fortæller:
“Men jeg er en heks. Og hekse skal bruge en masse urter og medicinske planter. Og som aktiv i fredsbevægelsen ville jeg ikke respektere militærets eneret på området og eftersom området var afspærret, var det uberørt og fyldt med fristelser såsom agermåne, rød perikon, kongelys og sågar et sjældent pebertræ.
Hvis der fløj en svale forbi indgangen til bunkeren, gik der en alarm i gang. En gang satte jeg i sjov selv alarmen i gang. Maskinmesteren for ud for at se, hvad der skete, men jeg lod bare som ingenting.”
Dannie Druehyld ville trods sin modstand af REGAN VEST og militæret ikke hjælpe spioner med oplysninger om bunkeren. Hun fortæller:
“En dag skulle jeg og en af mine veninder ud at købe cigaretter og blev stoppet af en bilist på Røde Møllevej. Han spurgte mig, om der lå en hemmelig atombunker her i nærheden. Det ville jeg da ikke fortælle ham, når jeg ikke kendte ham, så jeg svarede ‘nej’! Senere fandt jeg dog ud af, at han var en civil politibetjent, der var blevet kaldt ud for at holde øje med os.”
At Dannie Druehyld – som var medlem af fredsbevægelsen – pludselig var på militærets side, morede publikum, der overværede interviewene.
De interviewede har bidraget til den nye bog. Bogen kan købes på reganvest.dk, hvor der også ligger undervisningsopgaver til fri afbenyttelse. Læs flere historier om REGAN VEST på www.facebook.com/reganvest
![]()
Læs også: