Arden og omegn

Nyt senior samarbejde i Mariagerfjord Kommune

Redaktion
Af Redaktion 25. august 2019

.
Af Klaus Hansen

Inge Andersen fortæller om det nye samarbejde;

Baggrunden er, at der er er mange små lokale foreninger for seniorer i Mariagerfjord kommune, som hver især er forankret i nærområderne, og med fokus på det lokale miljø og foreningsliv.

Alle disse foreninger har et fælles problem de mangler ressourcer til at gennemføre de ønskede aktivitetsprogrammer for deres medlemmer.

Som eksempel kan nævnes, at en bus til en udflugt jo koster det samme, hvad enten der er 20 deltagere i bussen, eller om den er fyldt op, og det gør en stor økonomisk forskel.

Det samme gør sig naturligvis gældende ved andre arrangementer, hvor der skal betales for musikere, foredragsholdere og lignende.

Derfor har vi nu dannet en netværksgruppe med sigte på at være fælles om at arrangere forskellige aktiviteter.

Vi er kommet godt fra start, og hvis der er foreninger der gerne vil vide mere om projektet er I velkommen til at kontakte os.

Find kontaktoplysninger på hjemmesiden for Frivilligcenter Mariagerfjord https://fcmf.dk/ . Find Senior 60+. og derefter Astrup og omegns Seniorklub.

Arden og omegn

Se flere artikler