Arden og omegn

Astrup-Tisted Pensionistforening har afholdt generalforsamling

Redaktion
Af Redaktion 30. marts 2019

.
Af Helle Schiønning

Astrup-Tisted Pensionistforening har afholdt generalforsamling, fortæller Inge Andersen.

I formandens beretning blev bl.a. omtalt det øgede samarbejde om udflugter, underholdning og foredrag, som foreningen har haft med nogle af vores naboforeninger i sæsonen.

Dette samarbejde har gjort det muligt at udvide tilbuddet af aktiviteter, som det ellers kan være vanskeligt at “løfte” alene, som en lille forening.

Bestyrelsen fremlagde forslag til opdaterede vedtægter under overskriften “Astrup og omegns Seniorklub”.

De nye vedtægter blev godkendt, og det betyder bl.a. at foreningen nu hedder “SeniorKlub 9510 Astrup”. Der er “løsnet op” for kriterier for medlemskreds både m.h.t geografi og civilstand, og vi har p.t medlemmer fra både Astrup, Als, Hadsund, Møldrup og Tisted, og nye medlemmer er velkomne.

Under punktet “Eventuelt” blev der informeret om et nyt aktivitetsprojekt, som vi kalder “Projekt Nævenyttig”. Vi er stadig i begyndelsesfasen med projektet, men målet er at danne en gruppe blandt foreningens medlemmer, der vil stille sig til rådighed for at give en håndsrækning en gang imellem til andre af byens foreninger, som kunne bruge en hjælpende hånd – et par “nyttige næver” i forbindelse med deres arrangementer.

Find mere om os på Frivillig Center Mariagerfjords hjemmeside fcmf.dk/socialvejviser.

Arden og omegn

Se flere artikler